Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Aandskultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aandskultur
753
bedste Sprog, ikke Jurister, der er de retsindigste, eller Theologer, der
er de frommeste, saaledes er det ikke de, der forstaar Livet bedst,
som ogsaa bedst forstaar at leve. Hr. Lambeks Tidsskrift vil metodisk
lære os, hvordan vi skal holde Livsinteresse og Arbejdslyst vaagne i os;
vilde han ikke virke anderledes vækkende paa Livsinteresse og Arbejdslyst
ved at stille sine Læsere Livet ret levende og fyldig for Øje og stille
Livsopgaverne rigtig æggende og ildnende frem for dem? Livet selv er
den bedste, den eneste virkelige „Aandskultur", og det er sikkert ikke
i den tilgitrede Have, som danner Vignetten for Lambeks Tidsskrift, inen
ude i selve det økonomiske, politiske, videnskabelige Liv, — at Livslyst
og Arbejdskraft, Menneskekundskab og Selvbeherskelse og alle de andre
gode Ting trives, som hans Planteskole vil „drive" gennem „direkte
Undervisning og Opøvelse i Aandskultur." Folk, der arbejder ene med
Hovedet, kan jo nok have nødig at gøre Legemsøvelser for at faa den
Motion, de savner; men aandelig Sundhed kan reale Interesser og real
Virken forskaffe dem meget bedre end nogen metodisk aandelig Hygieine
eller Gymnastik. Den Lambekske „Aandskultur" kan i hvert Fald kun
blive et Anhang til den reale Aandskultur, og hans Tidsskrift er et Organ
for Specialforskning, ikke Propaganda for en ny Religion.
Saadan maa naturlig Svaret blive paa det Overgreb, som det nye
Aandskultur-Evangelium begaar. I Virkeligheden har Tidsskriftet paa sin
knappe Plads indeholdt meget, det læses med Fornøjelse og Udbytte,
men lidet, der ved nogen specifik „aandskulturel" Karakter udhæver
sig fra, hvad der bringes andetsteds af samme Art og tildels af samme
Penne. Der er kønne Digte, smukke kunstkritiske og dramaturgiske
Forsøg, æstetiske Analyser af moderne Digtning, — Smaating f. Eks. af Olaf
Hansen, Harald Nielsen, E. Goldschmidt. Der er smaa bonmots,
Smaa-iagttagelser og Refleksioner over Livet — af den Slags soin et Carl
Ewaldsk Kaaseri med smaat Tryk indeholder i Dusinvis af —, men som
her udskænkes en for en draabevis, som en kostelig „medicina mentis".
Tidsskriftets bærende Artikler er endelig en Række Enkeltskildringer fra
Sjælelivets Omraade, grundede paa Selviagttagelse og næsten alle skrevne
af Redaktøren. De er virkelig en Berigelse for vort Kendskab til
Sja>le-livet. De handler f. Eks. om Forladthedsfølelse, Hjemfølelse, om sjælelige
Pladsforhold o: hvormeget Opmærksomheden kan omspænde under ét.
Alle de smaa, sammensatte Sjælstilstande, hvoraf Hverdagens Graat er
vævet sammen, forstaar Lambek at lytte frem til klar Bevidsthed og
lindele i al deres Ejendommelighed. Eller lian kan med aarvaagen
Finfølelse notere sig, hvordan han paa en ensom Fodtur pludselig ved en
eller anden lille Hændelse pludselig er bleven overvældet af
Forladtheds-følelse — han baade griber saadanne smaa Fænomener og forstaar at
forklare Grunden til dem. Han fortæller humoristisk om en lille Hund,
der vil ud efter noget paa Søen, men ikke kan svømme, og afskaaret
fra sin Hensigt, giver sin Iver Udløb i arrig Bjæflen, og derudfra
omhandler han saa lignende hyppige „ Afskæring"sfænomener i Menneskers Liv.
Ogsaa Selskabslivets Psykologi studerer han minutiøst; han skriver om
Samtaler, — om deres Svingninger i Tonehøjde og Varmegrad, alle de smaa
Forløjetheder, de fører med sig, og de Underlbrstaaelser de opererer med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
