Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Aandskultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aandskultur
755
viduelle eller give praktiske Regler, indeholder selv vor danske Litteratur
som bekendt nok af Bidrag til Sjælelivets Røgt og Pleje. Fader Holberg
skrev sine »Moralske Tanker", Poul Møller sine „Strøtanker om Affektation"
og Kierkegaard sine .Stadier paa Livets Vej", og i disse ægte danske
Tænkeres Skole har aabenbart Lambek udviklet sin medfødte Sans
foldet moralske solide og dygtige. Men ogsaa rundt om i den samtidige
Litteratur vil Hr. Lambek kunne se mange arbejde i samme Retning —
fra M. Pontoppidans „ Aldrig fortvivle - " til Knud Sjællandsfars „ Dagen
og Aaret", og ogsaa i „Tilskueren" er der i Aarenes Løb si;revet meget
herhen hørende. Og vil man gaa til de tyske Tidsskrifter og Selskaber
„fiir ethische Kultur" eller de praktiske Amerikaneres Instituter for
„mind-eure", vil man der finde Bestræbelserne førte ud i Livet i stor Skala.
Spørgsmaalet overfor disse er imidlertid, hvor megen Værdi i
Virkeligheden Belæring og Træning og Regulering har for det moralske Liv.
Her har til alle Tider en rationalistisk og en impulsivistisk (undskyld
Ordet) Opfattelse kæmpet med hinanden. Naar Oldtidens Stoikere helt
vilde sætte et efter moralske Theorier metodisk reguleret Sjæleliv ind i
Stedet for det naturlige, vilde Kristendommen paa en vis Maade bygge
alene paa Inspiration og Instinkt. Overfor det 18de Aarh.’s Rationalisme
og Pietisme, der kappedes om hver paa sin Maade at ville kvæle al
Umiddelbarhed i Sjælelivet og dressere det efter Metoder, fremstod
Hous-seau og siden Romantiken med deres Inspirations- og Instinktmoral. I
en Afhandling af Høffding om „Filosofi som Kunst" kan læses mange
tankevækkende Betragtninger om denne Conipetencestrid mellem Theori og
Praksis. Der vil altid let blive noget stivnende og fortørrende i en saa
metodisk Sjælepleje, som Hr. Lambek stiler hen mod; den kan egentlig
kun øves — som den katolske Skriftefaders — rent privat, med den
enkelte og det enkelte Tilfælde hver Gang for Øje, eller ogsaa i den
personlige og tvangfri Form, i hvilken Digtere — som Goethe først og
fremmest — har øvet Sjælepleje for Hundredtusinder af Mennesker. Det
abstrakte theoretiske Ræsonnement har sine Grænser, som det maa
erkende, Grænser udenfor hvilke det ikke ser klart og ikke virker sta>rkt.
Livets Kunst vil altid forblive en Kunst, der ikke kan formuleres i Regler
som en Videnskab og ikke læres som et Haandværk, men maa udvikles
ad ubevidst Vej og udøves pr. Instinkt. Hjælpe den Enkelte kan lier en
Vens Stemme eller en Kvindes Kærtegn eller ogsaa en Digters Ord tusen
Gange bedre end al graa Theori.
Men lige meget — adskilligt kan og maa der gøres for at lære
Menneskene at forstaa og omgaas det fine, kostelige Instrument, som
Livet skal spille deres Ska’bnes Musik frem af. Kan „Tidsskrift for
Aandskultur" udrette noget hertil, gør det den fortjenstfuldeste Gerning af Venlen.
Og især i vor Tid med dens plumpe „Saglighed" paa alle Omraade!’,
burde man maaske ikke sige andet end godt om saa ideelle Bestræbelse!’
som de her udfoldede, selvom de ogsaa tager sig en altfor stolt Devise.
Ialfald er det bittert nok at se paa, hvordan saa mange ideforladte
Sliderarbejder bekostelig udgives ved offentlige Midler, medens en saa talentfuld
og original Tænker som Hr. Lambek ingen som helst Støtte har kunnet faa.
Vald. Veuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
