Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thit Jensen: Ane Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ane marie
en skikkeligste Gaardmand, Himmerland kunde
opdrive, Chresten Vendelbo, laa for Døden. Han
var parat til at dø nu i Fred med hver og alle, sig
selv og Vorherre; han laa stille i sin Alkoveseng
og var lige glad, om Præsten vilde naa at berette
ham eller vilde komme for sent. Det var pas Tid at
dø nu, han var en gammel Mand, svært skrøbelig paa det sidste,
og de unge skulde jo gerne snart have Gaarden. Der var ikke
noget at bie efter, til Alters var han jo sidst i Høst, og hvad
kunde saadan et gammelt skrantent Mennesk’ faa syndet i de fir’
Maaneder. Begge Pigerne var forsørgede, Sine var godt gift i
Terndrup og An-Mari — aa ja, det var jo saa’ent sin Sag for
en stor Gaardmandsdatter at kaste sine Øjne paa sin Faders
Forkarl; rundt om havde da ogsaa de andre Gaardfolk raadet ham
til at smide Karlen af Gaarde og gifte Pigen med en anden. Men
det var nu det, at han kunde saa daarligt med Ufred — og saa
fik da An-Mari Laust Tommesen, og saa snart, som han nu kunde
komme af Sted med at dø, saa skulde de to have Gaarden. Nok
var Laust en sær sur og knarvorn Støder, men han var en stads
Karl og en dygtig Karl for Alvor. An-Mari var saamænd ikke
værst faren med ham. Nej, aa nej, paa det Lav. 5 Aar var det
nu siden deres Bryllup, en bette kønne Pige havde de og to knøve
Drenge; naar saa Sine fik Rentepengene, saa havde de
Vendelbo-gaarden gældfri, de kunde vel aldrig skamme sig til at bede
Vorherre om mere — — —
Med Larm og Skraldren hortes en Vogn komme hurtigt over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
