- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
792

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thit Jensen: Ane Marie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

792

Ane Marie

Ane Marie, der ogsaa var paa Vej hen at sige Farvel og Tak
til Præsten, som al høvisk Skik og Brug krævede, hørte Ordene og
vendte bråt om. Med sin lille Pige, den gulhaarede Karen, krøllet
som en Kaffer-Unge, ved Haanden, gik hun lukt gennem Pløret og
tog med Barnet Plads i Vognen.

Der gik et Par Maaneder i nogenlunde Fred. Laust
Tommesen var flittig i Præstegaarden, altid i Kirke, naar Kirketid var. og
hjemme ihærdig med at lære Børnene om Satan.

Ane Marie blandede sig ikke deri. Stor, lys og velfornøjet
passede hun sit Køkken og sine Børn. Lidt flinkere end ellers
sang hun de frejdige, feststemte Sange, hun havde lært paa
Højskolen. Den stille, venlige Pogelærerinde, der boede lige ved Siden
af Gaarden, flk jævnligere Besøg af hende end ellers; det var, naar
Ane Marie ikke var sikker i et eller andet Bibelspørgsmaal, som
Laust anvendte imod hende.–-

Saa en Dag hændte det, da Ane Marie stod og bagte Vafler,
at en fremmed Svend kom ind og hilste: „Godav i Jesu velsignede
Navn," hvorefter han hev sin Ransel fra Skulderen og ned paa
Bænken og begyndte at løse op for den.

„Er do Konen?" Svenden saa’ vigtig op, mens hans Fingre
mekanisk løste Knuderne.

„Jov." Ane Marie stod med et lille skikkeligt Smil og saa’
paa ham.

„No. — A haar no’en Bøger, som do skuld’ køv’. — Og saa
vil a snakk’ med dæ om Jesus."

„No, vil do det?" Ane Marie saa’ op og ned ad ham, det
spillede af Lune i Øjnene. „A tykkes helles, do kund’ se ud til,
at do kund’ bestill’ no’ andet."

„A arbejder for den Herre Jesus." Svenden saa’ bebrejdende
op fra sin Ransel.

„No saa’n. Skal det ogsaa vær’ et Lev’brød? Ja, ja,
hva’-f’or et’?"

„Det er svær’, saa do er kaalhøgen. Men hov paa, Vorherre
ku’ kalde dig for sin Trone midt i din Synd." Svenden talte i
Præketone og sagde skarpt „diig."

Ane Marie smilte uforstyrrelig lunt og godsindet. „Aa,
Vorherre høster vist ét sin Havre saa grøn." Hun smækkede
Vaffeljernene fra hinanden og kastede tre lysbrune, dampende Fløde-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free