Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thit Jensen: Ane Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
796
Ane Marie
om det faldefærdige Kirkegaardsdige. „A maa hele Tiden op og
ro dem. Men det er næjsten som en Slavels Trøst, at de er der
alle tre, det er li’som mer’ rosomt for dem.
Hvis de bette Sjæl’ da helles et er i Helvede.’
Denne ene giftige Tanke kom igen og kom igen, tiere og tiere.
Fik hun den ovre hos Frøkenen ræsonneret til døde en Dags Tid
eller to, saa var Laust eller Præsten der straks igen og livede den
op med ny Gift.
Men en Dag var Frøkenen ovre hos Ane Marie. De sad i
Køkkenet og drak Kaffe, da Laust inde fra Folkestuen spydigt
bemærkede, at Ane Marie behøvede jo heller ét at tage sig det saa
nær, om Børnene var i Helvede, de havde jo rosomt Selskab i
deres Bedstefader, Chresten Vendelbo.
Ane Marie gik hen og tog i Dørklinken, bøjede sig ind mod
Stuen og gav ham lige i Ansigtet:
„A skal med Glæde far’ til Helvede til min Far og min’ bette
Børn, men a vild’ nødde gaa,ind i Himmeriges Rige, om a skuld’
vær’ sammels med dæ der. Forstaar do det, dit u’nskabsfuld’
Mennesk’."
Saa smældede hun Døren i, kom hen til Bordet og satte sig
med Hovedet støttet i begge Hænder.
Den lille grimme Frøken saa’ paa hende med sit venlige, triste
Smil. Endelig sagde hun henkastet: „De begynder da ikke at tro
virkelig paa det Præk, Ane Marie?"
„En véd jo ikke" — Ane Marie saa’ stirrende ud for sig. —
„Nær Præjsten, som er en lærd Mand, sejer det i Dagetal, saa
er’ ed li’som det ramler for jen."
Frøkenen smilte igen. Et fint, bedrøvet, uendelig godt Smil.
„Ane Marie, De tror jo da paa Lærebogen?"
„Jov, det gør a da."
„Jamen husker De saa ikke, at der staar som en af Guds
første Egenskaber, at Gud er algod?"
„Jov, det hov’er a godt"
„Tror De, noget Menneske er algod?"
„Nej," sagde Ane Marie med Styrke. „A tror, det er u’en
Spektakler de flest’."
„Jamen ser De saa, Ane Marie, hvis nu Deres Børn levede og
et af dem gjorde noget galt og De gav det en Lussing, vilde De
saa blive ved at give det Lussinger i Dag og i Morgen og
fremdeles?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
