- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
797

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thit Jensen: Ane Marie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ane Marie

797

„Nej, søde Jøsses!" Ane Marie smilte vemodig ubestemmelig
ved Tanken om sine døde Børn.

„Naa, ser De det. De vilde straffe en kort Tid, fordi det var
nødvendigt for Barnets egen Skyld, at det kunde blive et velopdragent
Menneske.

Men tror De, at Gud, som er algod, hvad De jo ikke er, ikke
engang som Moder, vilde straffe et af sine Børn, der har fejlet,
straffe det i Dag og i Morgen og i Overmorgen og fremdeles i
Evighed?"

„Nej, nej, det tror a da ét."

„Tror De ikke snarere, at Gud den algode vil sige: „Kommer
hid til mig, I som er besværede, og jeg vil give Eder Hvile?"

Ane Marie løftede bråt Hovedet og saa’ skarpt paa den lille
Frøkens grimme, melankolsk smilende Ansigt, hun rynkede Bryn
og saa’ spejdende ind i hendes Øjne med febrilsk Anspændthed,
som afgjorde hun hendes Livs Skæbne.

„Tror De paa det, Frøken?"

Den grimme Pige smilte ikke mere, hun saa’ stift ind i Ane
Maries Øjne, nikkede og sagde fast og sikkert:

„Ja, Ane Marie, jeg tror paa Gud den algode."

Ane Marie lagde et Nu sit Hov&d mod Bordets haarde Kant.
Da hun løftede det igen og saa’ paa Frøkenen, indeholdt hendes
Øjne et Fond af Fred, der var tilstrækkeligt for lange Tider.

Pogelærerinden blev efter Ønske forflyttet til Sjælland. Julen
efter var hun i Besøg paa Himmerland og var ogsaa hos Ane
Marie, der fulgte hende ud i Gangen, da hun skulde gaa.

„Men Herre Gud, bette Frøken, a tykkes De er falmed. Er
der ingen go’e Mennesker ved Deres nye Plads? Har De det
ét godt?"

„Tak, Ane Marie, det kunde været bedre, men det er der intet
at gøre ved."

„De sku’ gyvtes, bette Frøken."

Den blege, smalkindede Lærerinde smilte sygeligt.

„Synes De, det er saa rart, Ane Marie?"

„Ne—ej, det er ét for det. — Det kan jen ét blyv for sjent."

„Men" — Frøkenen smilte friskere og prikkede med
Pegefingeren efter Ane Maries trinde Mave — „nu er De vel glad, er
De ikke, Ane Marie?"

„Jov da." Ane Marie straalede over hele Ansigtet. „For no

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free