Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Kjeldsen-Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810
Kjeldsen -Røret
Folk med Sans for Psykologi vil kunne finde godt Stof i
Kjeldsen-Litteraturen. Den viser især, hvor mange Puds
Bevidstheden kan spille én. Menneskene narres tit ved at slutte
ubevidst og selvfølgelig fra en Forestilling til en anden, der opfattes
som dens Komplement. Saaledes fra Helten til Skurken. En
væsentlig Del af Vreden mod Karl Larsen hviler paa en saadan
Slutning: naar han renser Lütticnau, maa han nedsætte Niels
Kjeldsen! En tilsvarende Fejlslutning har rimeligvis nok fundet Sted,
naar Tyskernes Ros over Niels Kjeldsen er bleven knyttet til deres
Dadel mod Lüttichau, som i Koldinglegenden. Man har et talende
Eksempel derpaa under Fejden. Da Lüttichau havde fortalt Fr.
Paulsen, at Somnitz ved Middagen i Kolding havde prist Kjeldsen,
sluttede man strax: altsaa er det bevist, at han har dadlet
Lüttichau. En lignende Slutning kan ogsaa have faaet Lüttichau til at
tro, at Kjeldsen havde skudt paa ham. da han opdagede sin Hests Saar.
I adskillige af de fremkomne Øjenvidneberetninger ser man
tydelig, hvor Hukommelsen kan forrykkes og Fantasien kogle
med Folk. Det gælder Kragsbjergs og Lilholm Kristensens om
deres Deltagelse i Kampen, især Kristensens er helt fabelagtig.
Prægtig er ogsaa en anset Aarhusborgers Fortælling om, hvad
der skete i Kolding efter Fægtningen: Prøjsserne pralede af, at
Kjeldsen var skudt af en ung Officersaspirant. Nogle østrigske
Soldater af Regimentet Martini kom til og bebrejdede Prøjsserne
deres Opførsel og spyttede efter dem. Herover var det nær
kommet til Kamp mellem Østrigerne og Prøjsserne, saa General
Ga-blenz maatte give Ordre om, at hver Mand skulde blive i sit
Kvarter, og hindre Sammenstødet ved stærke Patruljer. — N. P-
af i sit Svar til Prof. Erslev. De Ol’lirerer, der omtales deri, maa være
Parlamentærerne. Rosenorn har næppe selv talt med dem. Hans
Beretning maa være en Gengivelse af Bajers. Han boede sammesteds som
Bajer og har faaet Pajers Samtale med Tvskerne at hore muligvis allerede
samme Alten, da Bajer kom hjem efter at have eskorteret dem.
Rosennrns Beretning er vidtløftigere end den i Bajers Brev, men
stemmer for en Del næsten ordret med Bajers og gentager den Bajerske
Fejlhøring (Lützau i St. f. Lüttichau). Hos Rosenørn tindes nu ikke
Bajers Ord om, at ,det var taget LUttiehau meget ilde op." Det hedder
derimod: .de beklagede meget, at den Fændrik havde skudt vor Dragon."
Det er underligt, at Rosenorn ikke har medtaget den Bajerske Ytring,
hvis han har hort den. Han var selv meget forbitret over Kjeldsens
Drab og fortæller i et foregaaende Brev om nogle fangne og saarede
(menige) tvske Husarer, der havde sajU ham, at Lüttiehaus Forhold var
bleven stærkt dadlet af lians egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
