Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Kjeldsen-Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeldsen -Røret
811
Jensen oplyser, at der paa den Tid ingen Østrigere var i Kolding.
— Disse Krøniker er næppe bevidst opdigtede; Folk har blot ikke
kunnet styre deres Fantasi og holde den klar af Virkeligheden;
tit er det vel ligefrem Drømme, der har listet sig ind i
Bevidstheden. Et morsomt Exempel paa manglende Virkelighedssans
findes i et Vers af den sølle „Digter Karl Larsen fra Vejle". Han
har dog utvivlsomt set Mindesmærket over Kjeldsen eller Billeder
af det; men han skildrer det paa følgende Maade:
Et Minde der blev sat om ham,
ja ved Højen Hus Dragonen staar
i fuld Mundering med sin Hjelm
paa Hovedet og Sabelen ved Haand.
Vidnesbyrdene fra Deltagerne i Fægtningen og Tilskuerne
giver smukke Eksempler paa, hvor Opfattelsesevnen slaar Spring
under stærk sjælelig Spænding. Somme Ting øjnes klart, for
andre er man sjælelig blind. Holsted ser i de faa Prøjssere en
vild Hær paa 6—800 Md. Espe er sig ikke bevidst under
Kjeldsens Kamp, han ser ham først, da han falder og Sadlen glider
rundt. For Tilskuerne fortættes Kampen, saa de ikke opfatter,
at Lüttichau skyder 2 Gange.
Hvor vag menneskelig Dømmeevne er, viser Officersudtalelserne
om Kjeldsen-Affæren. Det har staaet for mange, som næsten alle
danske Officerer i skøn Enighed havde knust Larsens Bog med
deres Sagkundskab. Det var jo langtfra Tilfældet. Bogen var nøje
gennemgaaet af militære; den forsvaredes af adskillige Officerer
med Kendskab til Krigshistorie og Krig, og endnu flere vilde
sikkert være traadt op for den, hvis de ikke derved havde udsat sig
for „Ubehageligheder". Og de Officerer, hos hvem Legendedyrkerne
fandt Støtte, var slet ikke saa enige. Sagkundskaben tager sig
temmelig broget ud, saaledes som den kom til Orde under Fejden.
I Spørgsmaalene, om Kjeldsen faldt i Frontkamp eller under
Frem-ridt, om han sloges med højre eller venstre Haand, om han kunde
vende Hesten eller ikke, om den løb hurtig eller langsomt, om
den standsede eller stadig gik frem, om den var „udpumpet" eller
ej, mener somme ét, somme et andet. Selv om Umuligheden
af, at Kjeldsen har skudt, er der ikke fuld Enighed. Mest
Samstemning er der om, at Rytteriet i 1864 foragtede Skydevaaben.
Det er sært nok, at Pistolen sidst i det 19. Aarh. regnedes saa
ringe; i det 17. Aarh., hvor Vaabnet dog maa have været langt
52*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
