Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Kjeldsen-Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeldsen -Røret
813
Det er lærerigt nok at følge denne Ordenes Daad, ikke altid saa
lysteligt.
I og for sig glædelig og virkelig rørende er den varme og
stærke Følelse, hvormed Menigmand hyldede den faldne Soldat,
hvis Minde de troede krænket. Men man bringes ganske vist til
at tænke paa Konen, der bar Ved til Huss’ Baal. Følelsen var
bedre end Forstanden. — Man pukkede under Fejden paa Folkets
Modenhed. Almenheden havde sat Historikerne til Vægs, da den
fik alle Dokumenterne paa Bordet og havde Lejlighed til at dømme
om Sagen. Almenhedens historisk-kritiske Ydelser er ikke daarlige!
Havde Karl Larsen kunnet kappes med den, vilde han have naaet
skønne historiske Resultater. Den slugte med Velbehag rene
Kampesten af Fabler. De dybsindige Granskninger over, at der ikke
var Krig i Jylland d. 28. Febr. 1864, kan endnu glæde mangt et
Hjærle. Der kunde samles en farverig og fyldig Historie om
Træfningen af de Minder og Slutninger, der bragtes frem. Det er
ganske fornøjeligt at følge det folkelige Begreb om historisk
Kritik og historisk Bevis. En Mand, der var i Vejle 1864, lader
Karl Larsen vide, at der kunde han have faaet Bekræftelse paa,
at den tidligere Historieskrivning om Niels Kjeldsen „aldeles
bestemt var fuldt ud korrekt". Han fortæller de overdrevne Rygter,
der gik i Vejle om Kampen og ender: „saadan som jeg her har
fremstillet det, oplevede jeg i 1864 i Vejle Begivenheden ang. Niels
Kjeldsen og Affæren ved Blaakærskov." Det er da avtentisk
Besked. Et Vejleblad finder Tilliden til den gamle Opfattelse af
Træfningen bekræftet ved, at „Kjeldsens Mindesten holdes i Ære, og at
nu ogsaa hans Gravsted skal hædres." At Niels Kjeldsen var en
Helt, derom vidnede Broncehjælmen paa Mindestenen. En
Brevskriver til et fynsk Blad „vil spørge Hr. Professoren, om han var
med, da det passerede, ellers skulde han ikke skrive saadan noget
...jeg véd, hvordan det gik til" — (han var nemlig heller ikke
med i Kampen). Kostelig er den Ærbødighed, hvormed Hotelværten
Svenssons Randnoter til Martin Koks Digt modtoges. Det var et
„for Grev Lüttichau saare skæbnesvangert Vidnesbyrd." Det
beviste „paa en aldeles uomstødelig Maade, at Tildragelsen i
Centralhotellet i Kolding virkelig havde fundet Sted." Det var „Prikken
over i’et i Vidnesbyrdene mod Karl Larsen." Nu var Randnoterne
jo imidlertid blot en ny og sen Udgave af Svenssons Fortælling,
og de blev netop skæbnesvangre for hans Avtoritet ved at vise,
hvor upaalidelig hans Hukommelse var. Det var aabenbart det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
