Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Kjeldsen-Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
812 Kjeldsen -Røret
daarligere, gjorde man en Tid for meget af det. Saa almenforagtet
var det maaske heller ikke hos os. Man har henvist til Kapt.
Redsted, der ved Sjølund i 1848 med sin Pistol skød flere flygtende
Tyskere af Hesten. Og i et Brev fra sidste Krig er en
Dragonofficer ærgerlig over, at en Flok danske Dragoner, der angreb nogle
tyske Ryttere, ikke skød paa dem.
Mens Officererne stræber at vise, hvor Skydevaabnene var
ringeagtede, rammer de undertiden deres egne. Rytteriet havde
før 1864 en Øvelse „Braveringen", hvor man lærte under
Sammenstød med Fjenden først at skyde og siden at hugge. „Men der
er vist aldrig nogen Moders Sjæl, der har mistænkt Braveringen
for at skulle kunne praktiseres i Krig, og det er sikkert heller ikke
sket. De menige Ryttere hadede dengang Skydevaabnene og trods
al Instruering søgte de altid at undgaa at benytte dem, og var de
ude paa egen Haand, rørte de dem aldrig." Det er underlige
Indblik i de militære Forhold, man her faar. Der bruges mange
Timer til en Kampøvelse, som man er paa det rene med ikke kan
bruges i Kamp. Og de menige Ryttere er ikke bedre disciplinerede,
end at de ganske sætter sig ud over Kampforskrifterne! Det
bliver ikke bedre siden. En anden Officer fortæller om Tilstanden
i 70’erne: Skøndt Rytteriet nu havde faaet Bagladekarabin, blev
Skydning fuldstændig tilsidesat. Selv Skiveskydningen dreves rent
parodisk. Skøndt det var foreskrevet, at man under
Sikringstje-nesten skulde have Karabinen fremme, undlod man det dog saa
ofte, man kunde slippe derfor. — Det er, for Lægfolk i hvert Fald.
en forbavsende Tilstaaelse om mangelfuld Hærtugt.
Det er ogsaa sært, at Officererne, der støtter Legenden, ikke
har Øje for, hvor tveægget den er. Den kan sikkert ildne
Soldaterne. men den kan ligesaa sikkert give Folket en Overtro paa
Soldaterne, som Virkeligheden ikke vil kunne opfylde. Oberst
Pontoppidan har indset, hvad Skade Romantiken fra 1848 gjorde i 1864,
men hans Kolleger synes ikke at have nemmet denne Lære Det
kommer dog til at gaa ud over dem, naar den haarde Virkelighed
forvandler den fantastiske Tillid til Raab om Udygtighed og
Forræderi. „Hejmdal" havde Ret, da det skrev, at netop
Kjeldsen-Sagnet havde en særlig uheldig Karakter og var usundt for vort
Folk.
Mens Folk gik saa ivrig op i Kjeldsens Historie, skønnede de
næppe paa den Historie, de selv skabte. Men de mange Ord var
i sig selv en Gærning; de travle Dommere kunde selv dømmes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
