Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. III. Socialdemokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tyske Rigsdagsvalg.
827
kraftigst modarbejder disse, drevet til at støtte Partiet som et Parti
for de fattige og undertrykte. Og naturligvis kan et Menneske,
der kun føler sin egen Nød, ikke i egentlig Forstand være
Socialist, selv om han er indtraadt som aktivt Medlem i Partiets Rækker.
En saadan besidder foreløbig kun et Klasseinstinkt, som ganske
vist senere kan føre ham videre til virkelig Socialisme, men efter
Omstændighederne ogsaa til Anarkisme og til Kapitalisme. Til
virkelig Socialisme hører der som bekendt fremfor alt en stærk
Dosis Altruisme og Solidaritetsfølelse ligesom ogsaa en vistnok
elastisk, men dog logisk grænsebestemt Anskuelse om den
økonomiske og sociale Ordning. For ikke ved den første den bedste
Lejlighed igen at tabe disse „Mitläufer", men tvertimod at gøre
dem til virkelige Trosfæller, maa derfor Socialdemokratiet til
enhver Tid og ikke blot kort før Valgene holde sig i Virksomhed.
Dertil hører en god Partiorganisation og endnu mere en
uudtømmelig Idealisme og en bestandig Udholdenhed. Socialisterne er nu,
ved Siden af Katolikerne og de — - ja, man maa nu sige:
forhenværende-Nationalsociale saa temmelig det eneste Parti, som ogsaa
i Femaaret mellem Valgene uafladelig drev Agitation. Men
Toppunktet naaede denne selvfølgelig kort før Valgene. Alle
Industricentrer var i én Ophidselse, Entusiasmen blandt Arbejderne var
uden Grænser. August Bebels — den nu 63aarige, prøvede Førers
— Propagandarejse overalt i Tyskland lignede, trods
Arbejdermassernes som oftest ringe Tilbøjelighed til overdreven
Autoritets-beundring, et sandt Triumftog. Men ogsaa der, hvor
Agitations-arbejdet ikke kunde ledsages af Glædesfanfarer, lod Arbejdernes
Iver sig ikke dæmpe. I Tyskland afholdes de store offentlige
Folkeforsamlinger ikke „on the green lawn" som i England eller
paa aabne Torvepladser, som ofte i Italien, heller ikke i lejede
Lokaler som i Frankrig, men i alle Slags Ølhuse og Restauranter.
Men nu plejer i Tyskland Garnisonernes Militærkommandoer at
forbyde deres Soldater og Underofficerer at besøge alle de Knejper
og Bryggerier, i hvilke der har været afholdt en socialdemokratisk
Forsamling. Som Følge heraf nægtede under Valgkampen
Bryggeri-og Lokale-Ejerne i sidste Øjeblik Socialisterne de allerede udlovede
Sale, enten ansporede dertil af Politiet eller af Frygt for en militær
Boykottning og det deraf følgende Næringstab. Saaledes saa
Socialisterne sig hyppig ude af Stand til overhovedet at afholde
Valgforsamlinger. Ofte maatte de give tabt. Men endnu oftere fandt
deres Partienergi Midler til at naa til Maalet ad andre Veje. Naar
53*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
