Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. III. Socialdemokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
828
De tyske Rigsdagsvalg. 828
det ikke var lykkedes Partifællerne i de nær den østrigske Grænse
beliggende Landbyer og Distrikter at erholde Lokaler, kunde de
forbausede Autoriteter ofte paa en bestemt Tid se hundrede og
atter hundrede Haandværkere „udvandre" til det østrigske
Nabogebet og nogle Timer efter vende tilbage i Smaaflokke med
ophidsede Ansigter og et ironisk Smil om Munden. Eller et andet
Eksempel. I en lille bajrisk By var det lykkedes de Ultramontane
at spille Socialdemokraterne alle disponible Lokaler ud af Hænde.
„Die Sozis" — saaledes kaldes de i Bajern — havde derfor, stik
mod teutonisk Ølsæd, besluttet at afholde deres Forsamling paa
Raadhuspladsen. Men ogsaa deraf blev der intet. Borgmesteren
mødte op og forbød i Henhold til et eller andet vilkaarlig fortolket
Reglement Benyttelsen af Byens Grund til den Slags Øjemed. Nu
var gode Raad dyre. Da hviskede Socialisterne med ét hverandre
noget i Øret, og straks efter saa man den ene efter den anden
fortrække ned til Donaufloden, der løber forbi og hvis Flodleje ikke
tilhører Byen, men Staten. Det er forklarligt, at en saa
systematisk og saa entusiastisk Agitation efterhaanden forvandler dem, der
til at begynde med kun „løber med", til overbeviste Tilhængere af
en Verdensanskuelse, hvis til Grund liggende Theorier de kun for
en ringe Del kan forstaa og hvis praktisk etiske Postulater, saavidt
de gaar ud paa den Enkeltes Selvopdragelse, kun et ringe
Procenttal af dem formaar at realisere, men hvis Grundideer alligevel
tager dem fangne.
Efter min personlige Erfaring er det fortrinsvis to Theorier,
som formaar at nærme brede Lag af Folket til Socialismen. Det
er en demokratisk og en marxistisk Theori, af hvilke den ene vil
løse det nationale, den anden det økonomiske Spørgsmaal:
Folkenes nationale Selvbestemmelsesret og Theorien om
Klassekampen.
Maa jeg have Lov til at belyse det anførte ved nogle
Eksempler af den nyeste Historie?
Indtil 1864 var Hertugdømmerne Slesvig og Holsten trods
deres overvejende tyske Befolkning knyttede til Kongeriget
Danmark. De nationalt vakte Tyske følte sig med Rette stærkt dragne
til Nabolandet Tyskland og søgte endog med Vaaben i Haand at
give deres Følelse Udtryk. Der eksisterede altsaa dengang et
irre-dentistisk Tyskland i Danmark. Saa kom Krigen 1864 og
kort efter Hertugdømmernes Indlemmelse i Tyskland, — betegnende
nok for, hvor alvorligt man mente det med det dengang ogsaa af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
