Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. III. Socialdemokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tyske Rigsdagsvalg.
829
tyske Regeringer anerkendte og priste Nationalitetsprincip,
indbefattedes heri de to fortrinsvis danske Kredse Aabenraa og
Haderslev. Fra den Tid af gives der, da det nu er de danske, der
længes efter Forening med Fædrelandet, et irredentistisk
Danmark i Tyskland. Ironien i denne Historie, der skyldes det
dynastiske Særinteresser tjenende officielle Diplomati, er altfor
aabenbar til at det ikke skulde blive alle Forstandige indlysende,
at de vanskelige Nationalitetsspørgsmaal ikke kan løses ad denne
et uværdigt „chassez-croissez’s Vej, og at en Forandring heri alene
kan gøres af et Parti, i hvis Verdensanskuelse Folkenes
Selvbestemmelsesret i enhver Henseende udgør Statsretslærens
Alfa og Omega.
Ligesaa haandgribelig er ogsaa den økonomiske Vejviser til
Socialismen. De borgerlige Partier med Undtagelse maaske af de
Nationalsociale, som i dette Spørgsmaal indtager et
Mellemstandpunkt, nægter med stor Iver, at der er Klassemodsætninger tilstede
mellem Arbejdsgivernes Lag og Arbejdernes Masser. De tror eller
søger ialfald at faa Folk til at tro, at den „sociale Harmoni" ene
og alene trues af de socialistiske Fredsforstyrrere, og medens
Socialdemokratiet udsteder Parolen: For det arbejdende Folk —
Haandens og Aandens Arbejdere — mod de bevidst eller ubevidst snyltende
Klasser!" optræder de andre Partier som Almenvellets Vogtere
og naaer derunder omtrent saa langt som den Forening, der i § 1
lovede Husejerne høje Lejepriser og i § 2 lovede Lejerne låve
Lejepriser. Men en stor Del selv af det egentlige Proletariat tror paa
Harmoni-Apostlene og skyer et Parti, der har en ufordulgt
Klassekarakter. Men nu kaster enhver Valgkamp de originaleste Strejflys
over den fra borgerlig Side paa det bestemteste bestridte Theori
om Klassekampen. I Byer, hvor — som f. Eks. i Essen — katolske
Centrumsfolk og wartburgsværmende Nationalliberale gensidig havde
bekæmpet hverandre i Konfessionsstridigheder som Helvedes Yngel,
blev der straks sluttet Fred, saasnart Fabriksherrerne,
Embedsmændene og deres Tilhæng maatte befrygte, at Arbejdernes
Kandidat kunde blive valgt. Ved Omvalget i Frankfurt am Main stemte
Flertallet af Antisemiter mod Arbejderkandidaten paa den
demokratiske Kandidat Dr. Bruck, en — Jøde. I Cassel derimod valgte
omvendt Jøderne en Antisemit. Det er Bidrag til den marxistiske
Theori om en ikke blot ensidig ført Klassekamp, — saa gode som
Socialisterne kan forlange dem; de viser dog paa det grangiveligste
for enhver, der kan se, at de borgerlige Partiers Førere alle som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
