Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Gundel: Breve fra I. C. Hauch til L. Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
840
Breve fra 1. C. Hauch til L. Bødtcher 840
dukter af en poetisk Gadedreng, man kan ikke nægte dem en vis comisk
Kraft og godt spilte ville de vist længe sees med Fornøielse. — Hvad jeg
især har at udsætte derpaa, er den uværdige Maade, hvorpaa Kunsten
behandles. — 1 forrige Tider forfærdigedes Stykker for det poetiske
Stof-og den poetiske Indklædning Skyld, Skuespilleren søgte da at sætte si;:
ind i Stykkets Aand: nu forfærdiges Stykker for Skuespillerens Skyld, o?
skal stræbe at sætte sig ind i hans Aand. Det er dog at stille det Hele
paa Hovedet, ei at tale om, at naar Skuespilleren gaaer sin Vei. maa
det og være forbi med Stykket. — Dog nok om dette, jeg har aldrig
troet at skulle gaae fri for den Lod, som større og bedre end jeg have
undergaaet. — Miskiendelse er de Dødeliges Lod, Shakespeare og Goethe
er ikke gaaet fri derfor, ligesaalidt som Raphael og vor brave
Thorvaldsen. — Nutiden maa ofte Kunstneren opgive, og henvende sig til
Eftertiden. Og skulde denne ogsaa svigte ham, saa maa hans egen
Re-vidsthed om ærligt at have stræbt, om at hans Værk er et Produkt af
ægte Begeistring, af hans Siels bedste Momenter, om at han heller ingen
Flid har sparet derpaa, om at han redelig har søgt at følge Natur og
Sandhed, være hans Trøst. — Hvo der ikke venter en bedre Udødelighed
end selv den bedste, Jordens Bifald kan skænke ham, med ham er det
ilde fat, og hvo der venter nogen bedre, kan undvære Menneskenes Dom.
22. Mai 1S37.
–Hvad min poetiske Virksomhed angaaer, da mangler det mig
ikke paa Lyst til at skrive for Theatret, heller ikke paa Planer til Tragedier,
kun indseer jeg ikke, hvorledes jeg, da Molbech nu engang er bleven
min bitreste Avindsmand1), skal sætte det igiennem at faae dem antagne:
jeg har alt engang forsøgt Anonymitet, men rimeligvis blev jeg dog
gien-kiendt, og Stykket blev forkastet, men at skrive Tragedier, der for det
første blot skulle læses, er i Danmark en Umulighed, da ingen Forlægger
vil indlade sig paa den Speculation at udgive dem.
Hvad Hertz’s. Tragedie angaaer, da er jeg enig med Dem i. at
der lindes overordenlig gode Scener deri, de to første Aeter ere de
bedste, synes mig, og al alle Gharaktererne er upaatvivlelig Ragnhilds
den heldigst tegnede; hendes hele Skiebne er med tragisk Kraft udviklet,
ligesom et rullende Hiul. der naar det først kommer i Gang. ikke standser,
men i stedse tiltagende Fart iler ned ad Livets Bakke, til Enden kommer. —
Men paa den anden Side linder jeg de to sidste Acter betydelig nedenfor
de første. Omvandringen i Skoven kan være episk, men dramatisk er den
ikke. Siden spilles der en fuldkommen Gomedieintrigue. i det Moderen
med List vil tvinge den paa comisk Viis forlegne Ridder til at tage
Datteren. Dennes derpaa fnlgende stolte Replik, hvorefter hun synker
afmægtig til Jorden, er derimod l’orlræfl’elig. Svend Dyring er en
kortsynet. godtroende .Kgtemand, der ganske tilhorer Comedien, ikke
Tragedien. 1 sidste Aet begriber man vanskelig, hvi Stig istedenfor at for-
■i navnlig ved Molbechs unwl sk.irpe Kril ik af .Vilhelm Zabern" lN3k
nioil hvilken H. heftigt tnjr lil Genmæle i .Kjohenhavns Posten*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
