Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Kunstforeningens svenske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
870
Kunstforeningens svenske Udstilling
blændende, intet af det varmende. Der er ikke mere og bedre at
sige om hans strikkende Sæterpige, hans Dalkulla, hans Billedet af
Moderen og Portrættet af Prins Carl, end at de er malte med en
imponerende Virtuositet. Endda har den ikke frelst Sæterpigen fra
det jævnt kedelige og Dalkullen med det røde Skørt og den grønne
Trøje fra en ubehageligt skingrende Farvevirkning. Zorn hører til
vor Tids mest verdensberømte Malere og overvurderes ofte. Men
det vilde være lige saa uskønsomt at undervurdere ham; han er
jo dog en ualmindelig Kunstnerbegavelse. Danske Raderinger fra
senere Aar har ofte faaet højstemt Ros herhjemme; de blegner
dog alle ved Siden af Zorns. Deres overlegent kække, fuldt ud
personlige og glimrende livfulde Behandling viser vel ogsaa hans
bedste Egenskaber. Det er en virkelig betydelig Kunstner, der i
Portrættet af Renan har opfattet og gengivet hans Personlighed.
Vanskeligere er det efter denne Udstilling at samstemme i
vore Naboers Beundring for Carl Larsson, der vistnok er
Sveriges populæreste Kunstner. Han synes ikke os tunge Danske
tilstrækkelig solid. Han affinder sig med alle Vanskeligheder lige saa
let som Aleksander affandt sig med den gordiske Knude. Ved at
forstørre en let Mustrationsakvarel fra en Børnebog tilstrækkeligt
mange Gange faar han et stort dekorativt Maleri. Men det har —
ligesom hans store Portrætbilleder — for megen Ferskhed i
Virkningen til at kunne overtyde os om, at den store Stil naas alene
ved Farvernes Forenkling. Heller ikke synes den store Stil os
overbevisende naaet ved den Tilsætning af ,le merveilleux’, som
den store Kartons Fremstilling af den reale Verden har faaet i
Bønnens Engel. Hun passer ikke bedre ind mellem Skoledrenge,
Lærer og Damer med Cykler end en Hund i et Spil Kegler. Med
sin smidige Haand, sin friske og lunefulde Opfindsomhed har Carl
Larsson let ved en gratiøs Legen med de største og vanskeligste
Opgaver, men vi betvivler, at han har løst dem for Alvor. Det
besnærende festligt lyse og glade Præg over Carl Larssons Kunst
skyldes i hvert Fald en fin og ægte Elskværdighed, som er Kunstnerens
allerbedste Egenskab. Den gør de mest fordringsløse
Vandfarve-tegninger fra hans Hjem — som „Far og Esbjørn" — til hans
mest værdifulde Arbejder. Maaske har han dog selv ikke i dem
fundet et saa fuldttonende Udtryk for sit gode Hjertes varme
Følelser som i det lille Vers under det vævede Billede af
Fiskefangsten: „Att lefva i Sverige, på äng och i dal, i skogar, på sjöar, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
