- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
872

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Kunstforeningens svenske Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

872

Kunstforeningens svenske Udstilling

Selv hans flinkeste Kammerater synes at have svært ved at samle
deres Evner og Kræfter til et egentligt Hovedværk. Wilhelmson
har forskellige Fortrin i forskellige Billeder, intet enkelt af dem
viser, hvor højt han kan naa baade i Henseende til Komposition,
Farve, Karakteristik og Formbehandling. Nordström lærer man
kun fuldt at værdsætte gennem en Række af hans Landskaber,
ikke gennem et enkelt, selv af de bedste.

Sammen med Josephsons Portræt af den siddende sortklædte
Dame turde vel Berghs Portrætter være Udstillingens aandfuldeste
og indholdsrigeste. Den stærke røde, som Maleren i Portrættet
af Fru Fåhræus af en eller anden subtil Grund har valgt til
Omgivelse for Hovedet, er desværre altfor skingrende og staar endda
uheldigt mod et violet Bordtæppe i Billedets Baggrund. Men der
er megen Finhed i Figurens Stilling og Udtryk. Langt friskere er
Portrættet af Fru Bonnier med dets livfulde Karakteristik, dets
originale og morsomme maleriske Virkning. Allerbedst er dog maaske
det tegnede Herreportræt; i sin formelle og sin reelle
Fuldkommenhed afgjort en af Udstillingens Perler.

Til disse synes mig ogsaa Berghs Billede af de to Kvinder
ved Arnen at burde henregnes. At Tegningen af Figurerne har
nogle Besynderligheder, glemmes hurtigt. Det har den ædleste
Holdning; Linier og Farver er fuldendt harmoniske. Alt er nøjagtigt
paa rette Plads, den røde Farve mellem de dæmpede eller neutrale
Toner ikke mindre end Vinterdagens Sne uden for Vinduet i
Baggrunden. Og stærkere end det store Billedes energiske Greb i
Harpens Mollstrenge for at fremlokke storladen tragisk Poesi betager
dog maaske dette jævne, stilfærdige Billedes vage Stemning af
Ensomhed og Vemod eller Sorg.

I Sommer var dette Billede udstillet i Helsingborg. Det var
ogsaa Berghs store Portrætgruppe og mange andre af denne
Udstillings mærkeligste Arbejder, f. Eks. Christian Erikssons
henrivende elskværdige, kærligt og ypperligt gennemførte Træstatuette
„Dansa på tå". — Selv i en flygtig Omtale af Kunstforeningens
svenske Udstilling bør det jo dog nævnes, at den har adskillige
værdifulde Skulpturer, gode Arbejder af Eldh, et Par
fortræffelige Karakterstudier af Jærndahl og især fremragende Arbejder
af den højtbegavede Christian Eriksson, af hvem vore danske
Billedhuggere maaske kunde lære et og andet.

Hvad enten Skylden laa i Helsingborgudstillingens Lokaler og
Lys eller i Markedsgøglet udenfor eller hos os altfor flygtige be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free