- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
896

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Imperialisme og Kosmopolitisme - IV. Den moderne Nationalismes Praksis i England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

896

Imperialisme og Kosmopolitisme

Wilhelm af Oraniens Tvangslove blev de katolske Irlændere
udelukkede fra de almindelige borgerlige og politiske Rettigheder og
fra ethvert Embede, selv det usleste: over for dem var Brud
paa givne Løfter ingen Synd, — prædikede den protestantiske
Biskop Dopping —, og den irske Industri blev knust i Bund og
Grund ved en systematisk Toldspærring (se den læseværdige
Skildring af Staal i Studentersamfundets Smaaskrifter Nr. 89—90, Den
irske Folkekamp). I det 19. Aarh. fik Indien gennem det
ostindiske Kompagni en lignende Behandling, og engelske Kanoner
aabnede Kina for Opiumsgifien. Saa kom ganske vist Gladstone
og gav Boererne Friheden; men hans Forsøg paa at give
Irlænderne Selvstyre glippede, og efter Gladstone fulgte
enChamber-lain. Knap har Boererne faaet sagt Goddag til Friheden, saa siger
Friheden Farvel og pakker sammen. Imperialismen stiger i
Højsædet med Bulder og Brag.

Det ligger i Sagens Natur, at et retskaffent nationalt
Tvangssystem ikke kan nøjes med at være politisk og økonomisk, men
at det ogsaa maa have sin sproglige Side, og saaledes ogsaa i
England. Et Vidnesbyrd om engelsk Sprogtvang er f. Eks. den
saakaldte „irish note" og „welshnote", d. v. s. et sortBrædt, som
man i Begyndelsen af det 19. Aarh. fandt paa at hænge de irske
og walisiske Skolebørn om Halsen, naar de af en Fejltagelse kom
til at tale deres Modersmaal, og som saa efter Skoletiden bragte
dem deres fortjente Straf (jfr. Zimmer: Der Pankeltismus in
Grossbritannien und Irland, Preussische Jahrbücher 1898, og mine
Referater: Den nationale Vækkelse i Wales, Dansk Tidsskrift 1899;
Den irske Nationalitetsbevægelse, Sønderjyske Aarbøger, Maj 1903).
Paa dette Omraade som paa saa mange andre betegnede
Glad-stonianismen et Brud med Tvangssystemet, men Gladstonianismen
har maattet vige Pladsen for Imperialismen, og hvad nu? Det er
klart, at man maa vente en Reaktion paa det sproglige Omraade
som paa alle andre.

Denne Reaktion er ogsaa allerede bleven paapeget.
„Ham-burgischer Correspondent" indeholdt d. 8. Aug. 1899 en Artikel,
der begyndte saaledes: „Verden er fuld af Modsigelser. Paa Malta,
hvor der tales en med Arabisk beslægtet Dialekt, søger Regeringen
at paanøde de indfødte Engelsk, men støder paa heftig Modstand.
Mod Regeringen i Transvaal, der naturligvis opretholder Hollandsk
som Statssprog, udøver England i Skolesager et Pres, endskønt
Engelsk læres grundig i et Antal Skoler. — I selve det forenede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free