Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofus Larsen: Vore Folkevisers Form og Overlevering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE FOLKEVISERS FORM OG OVERLEVERING
il en middelalderlig Folkevise hører nødvendigvis
to Ting, nemlig foruden Visens Vers Omkvædet.
Ogsaa i moderne Lyrik anvendes jo ikke sjældent
Omkvæd, snart som en Samling af i og for sig
meningsløse Stavelser (Tra-la-la; Didelum-dej o. 1.),
fler ved Rytme og Melodi forbindes til en kunstig
Enhed, snart som et virkeligt Omkvæd o: en Linie, der følger hver
Strofe og som en ejendommelig Bitone spiller med i Ensemblet,
idet den afslutter Rytmen og udhæver Indholdets Stemning.
Saaledes i den bekendte, smukke Sang af Heibergs Syvsoverdag,
hvor den stadigt gentagne Linie
.Kongen er bedrøvet, Kongen er taus’
gør en glimrende Virkning ved at understrege Digtets ledende Motiv.
Dog er der netop paa dette Punkt en stor Forskel mellem
vor middelalderlige og vor moderne Lyrik: I nyere Poesi er
Omkvædet ikke blot undværligt; det vilde, hvis det anvendtes
hyppigt, virke trættende og irriterende paa Læser og Tilhører,
simpelthen fordi et kunstnerisk Effektmiddel, som gentages i det
uendelige, altid sløves i sin Virkning og til sidst løber Fare for at gøre
et ligefrem parodisk Indtryk. Nu var Middelalderens Sans for det
kunstneriske næppe mindre fintmærkende end Nutidens, og naar i
Folkevisen desuagtet Omkvædet altid bibeholdes1), kan man roligt
’) I de faa Tilfælde, hvor det fattes i de os levnede Viser, er det aabenbart
tabt, fordi man i Tidens Lob havde glemt det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
