Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofus Larsen: Vore Folkevisers Form og Overlevering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
915 Vore Folkevisers Form og Overlevering
at de ny Former og Betegnelser, som efterhaanden dannedes,
ogsaa fandt Vej til Viserne og delvis fortrængte de ældre. Det er
ogsaa let at konstatere, at noget saadant virkelig har fundet Sted.
Viserne er gennemgaaende komne til os ikke i en enkelt Opskrift,
men i flere, der undertiden skriver sig fra forskellige Egne af
Landet. Her viser det sig da ikke sjældent, at medens nogle har
bevaret et eller andet gammelt Udtryk eller et forældet Ord, er dette
i andre blevet erstattet af et forholdsvis moderne: kunstig er
bleven afløst af listig, koning af konge, slagen (o: dræbt)
af død, bære sorg (o: føie Sorg) af have sorg, den volde
(o: mægtige) gud af den vældige gud og meget andet lignende.
Paa samme Maade bærer Viserne naturligvis stærke Spor af
Sprogets Formskifte; gamle Flertalsformer i Intetkøn forsvinder: for
land findes hyppigt lande, for tar (o: Taarer) oftest tare;
Stedordenes gamle Ejeformer ændres i Overensstemmelse med den
allerede i Slutningen af det 14. Aarh. skiftende Sprogbrug: for ethær
sættes eders, for theræ theres eller deres, for hennæ hendes.
Lignende Ændringer finder Sted i Udsagnsordenes Bøjning: drak
for drukkæ, bant for bundæ; passive Former fortrænger
aktive (v inn es for winnær), nyere Nutidsformer ældre (skinner
for skin), og saaledes overalt.
Dette stærke Formskifte har naturligvis paa mange Steder
forandret Tekstens hele Karakter og i høj Grad bidraget til at ødelægge
Versemaalet.
Paa Meningen har især den Omstændighed haft en fordærvelig
Virkning, at de, der i Erindringen bevarede disse gamle Sange,
undertiden slet ikke forstod de forældede Ord og Vendinger, som
forekom i dem, og derfor vilkaarligt — eller, om man vil,
uvilkaarligt — ændrede dem lidt, saa de kom til at ligne andre, der
var dem bekendte fra den daglige Tale, men havde en ganske
anden Betydning. Af den Slags Misforstaaelser vrimler det i de gamle
Viser; jeg skal i det følgende anføre nogle særlig graverende
Eksempler paa denne Art af Forvanskninger, der i Almindelighed
betegnes som Folkeetymologier.
Visen om Hr. Ebbes Døtre handler om den sørgelige Skæbne,
der under Middelalderens lovløse Forhold let kunde ramme
værgeløse Kvinder. Hr. Ebbe er draget paa Pilgrimsfærd og har
efterladt dem saa godt som alene hjemme paa Gaarden. To adelige
Banditter fra Omegnen, Hr. Bonde og Hr. Skamild, faar Lyst til
at benytte sig af den gunstige Lejlighed til at krænke deres Ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
