Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofus Larsen: Vore Folkevisers Form og Overlevering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
918
Vore Folkevisers Form og Overlevering
Hvis dette var de eneste Arter af Forvanskning, Viserne havde
lidt under, var vi forholdsvis vel hjulpne. For et Menneske, der var
nogenlunde godt bevandret i Datidens Dansk, vilde det ikke være
nogen vanskelig Sag at bringe dem nær op til deres oprindelige
Skikkelse blot ved at ombytte de moderne Former med de
tilsvarende gamle og, saa vidt muligt, ved kritisk Analyse af Teksten
efterspore de Misforstaaelser, der i Tidens Løb havde indsneget
sig. Men saa idylliske er Forholdene desværre ikke. Forsangernes
svigtende Hukommelse og senere Tiders Bearbejdelser har sat langt
anderledes dybe Spor, saa dybe, at de for en stor Del desværre
maa betegnes som uudslettelige. Man vil kunne forstaa det, naar
man forestiller sig den vanskelige Situation, en Sanger let kunde
komme i, der ved en Fest foredrog en Række Viser for en
dansende Skare. Selv om det ogsaa var en Mand med en særdeles
god Hukommelse, undgik han dog ikke, at den af og til svigtede
midt i en Vise. Hvad skulde den ulykkelige gøre? Han kunde
umuligt stoppe op midt i det hele; saa blev han til Latter for alle.
Derimod kunde han for det meste redde sig ved at springe det
over, som han ikke ret kunde huske, og tage fat igen der, hvor
Hullet hørte op; de færreste lagde Mærke dertil. Denne Udvej har
Forsangerne virkelig ogsaa hyppigt benyttet; det er let nok at
konstatere. I Visen om Hr. Nilus og Hr. Tidemand skildrer saaledes
Opskrift A. V. 8 Hr. Nilus’s Sjælekval, da Hr. Tidemand ved
Brylluppet retter den Beskyldning mod Bruden, at hun tidligere har
været hans Slegfred. I Vers 9 hedder det dernæst1).
Hør du, herre Nellus, bruden er mø, som herre Gud veed,
gack i din seng at soffve! for hinder tør ieg loffve.
Hvem er nu det Jeg, som pludselig dukker op med denne
trøstende Forsikring? Opskrift A giver os ingen Oplysning derom; vil
vi have nærmere Besked, maa vi søge hen til de andre Opskrifter
af Visen, og her faar vi da at vide, at den der taler saaledes, er
den danske Dronning, til hvis Damer Bruden har hørt, og vi kan
se, at Sangeren i A uden videre har oversprunget to Vers, ja
maaske flere.
Undertiden hjalp Forsangeren sig ud af Klemmen ved
lempeligere Midler: Et af de mest yndede var at gentage det Vers, han
nylig havde sunget, med smaa Forandringer. Derved flk han et
Pusterum, hvori han kunde tænke sig om, og Tilhørerne mærkede
l) D. g. F. VI, 70, 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
