Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Imperialisme og Kosmopolitisme - VI. Den moderne Nationalismes Modstandere og Kritikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imperialisme og Kosmopolitisme
975
Der er kun én Magt uden for England, der hidtil har haft Kaldet
til en saglig Drøftelse af de nationale Mellemværender, og denne
Magt er Socialdemokratiet. Hvorfor? Fordi Socialisterne er jævne
Arbejdere, som er opfødte med den jævne Arbejders Forret,
national Fordomsfrihed og Broderlighed. Hvilken ynkelig
Falliterklæring er ikke dette Faktum for den saakaldte højere
Dannelse! Kunde vi Storborgere dog ikke engang i Tiden lære saa
meget af vore menige Medborgere, at vi kunde naa til at ryge en
Fredspibe sammen uden den sørgelige Nødvendighed først at maatte
aflevere vore respektive Tomahawker under Politibevogtning?
Den anden Opgave, der paatrænger sig, er Valget af et
sprogligt Enhedsmærke. Kosmopolitismen faar selvfølgelig først sit
fulde praktiske Værd, naar det lykkes at skabe et Enhedssprog.
Hermed mener jeg selvfølgelig ikke et Sprog, der skal udrydde
og afløse alle de nu herskende Enkeltsprog, — en saadan Tanke
er lige saa haabløs som overflødig —, men jeg mener et ledende
Samkvemssprog, som Alverdens Kosmopolitter fuldt ud anerkender
og i Praksis betjener sig af indbyrdes. De forskellige Forsøg paa
at låve et Verdenssprog ad kunstig Vej viser tilstrækkelig, at Trangen
er til Stede, men ved Kunst opnaas det ønskede Resultat sikkert
ikke, — vi maa uden Tvivl bekvemme os til at knæsætte et af de
Sprog, som foreligger fuldt færdige og levende. Det vil maaske
koste noget at overvinde Fornærmelsen hos de forbigaaede Nationer
og endnu mere Hovmodet hos den, paa hvem Valget falder. Men
Opgaven er dog ikke uløselig, skulde jeg tro. Thi ethvert civiliseret
og tænkende Menneske maa, naar han blot udrustes med
tilstrækkelig Kundskab, kunne bringes til at indse, hvor tilfældig eller
mekanisk betinget saavel det ene som det andet Sprogs
„Udvalgthed" er, og hvor barnagtig eller uværdig hans egen sproglige
Fornærmelse eller Skadefryd derfor bliver. Foreløbig maa vi nu stræbe
efter at udbrede Kundskab om den historiske Nationalitetsudvikling,
og at undersøge, hvordan Stemningen er i de Kredse, der ikke er
økonomisk interesserede i dette eller hint Sprogs voldelige
Udbredelse. Det vilde maaske ikke være af Vejen at forsøge en Slags
Enquete om, hvilken Nationalitet der efter Publikums Mening kan
byde paa det mest praktiske Samkvemssprog og den mindste Fare
for nationale Anmasselser.
Gudmund Schütte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
