Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tage Bull: Alexander Dumas père
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALEXANDRE DüMAS PERE
Oü il eøt mauvaiB, il passe bien au dela du
pire, c’esl ie charme de la canailJa; oü il est
bon, il va jusques k l’exquis et å fexcellent il
peut ötre le meta des pius délicats.
La Bruyh-e.
en litterære Berømmelses Tempel er ifølge
d’Alem-bert befolket med lutter døde, som ikke var der,
medens de levede, og med ganske faa levende, der
i næsten alle stødes ud, naar de dør. Begge de
nævnte Kategorier af Forfattere kan for saa vidt
tage deres Skæbne med Ro: enten faar de det gode
i denne Verden eller ogsaa maa de trøste sig ved, at Eftertidens
retfærdigere Dom vil give dem, hvad Livet aldrig gav. Værre er
de Skribenter stillede, der oplever deres egen Berømmelses Dalen,
ja maaske endog maa høre, at de Værker, hvorpaa de byggede
deres sikreste Adkomst til at blive staaende i Menneskers Erindring,
er værdiløse eller forældede.
Saadan gik det den gumle Dumas: i sit Livs sidste tyve Aar
var han glemt. Lige indtil Midten af forrige Aarhundrede havde
hans Berømmelse været i stadig Stigen; han nød en svimlende
Folkegunst og blev regnet for en europæisk Storhed. Saa slog
Stemningen om, Opmærksomheden vendte sig andetsteds hen, og
Dumas blev ikke mere taget alvorligt af nogen som helst. Hans
romantiske Dramer — Antony og La tour de Nesle —
tilhørte en tjern Fortid, og hvad hans senere Værker angik, syntes
det, som om Læserne var bleven trætte af d’Artagnan og Bussy
d’Amboise og ligegyldige overfor de simple og usammensatte
Følelser — Yenskab, Mod, Ære og Troskab — som disse Skik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
