Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tage Bull: Alexander Dumas père
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexandre Dumas pére
983
ling af Historien’), nærede han ikke megen Respekt for den strenge
og nøjagtige Rekonstruktion af Fortiden, men betragtede snarere
Historien „som et Søm, hvorpaa han hængte sine Malerier"2). For det
første var hans kritiske Sans temmelig svag. „Den guddommelige
Kvadron" besad meget ringe Evne til at skelne mellem, hvad der
var paalideligt og hvad der var upaalideligt i Kildeskrifterne,
Teksternes indbyrdes Værdi er ham fuldkommen ligegyldig. Derfor
har hans rent historiske Værker (Les Stuarts, Louis XIV et
son siéele etc.) ikke megen Værd. Naar han i sine Romaner en
sjælden Gang nøjagtigt følger de originale Dokumenter, er
Resultatet som oftest sørgeligt; vi kan kun være glade over, at hans
Lærdom næsten aldrig har udtørret hans Fantasi. Dette er
desværre Tilfældet med en af hans allerbedste Romaner: Acté, hvis
Begyndelse er et Mesterværk af historisk Intuition og en fuldt ud
kunstnerisk Genskabelse af Oldtiden, medens Resten af Bogen
altfor slavisk følger Suetonius og Tacitus. —
I utallige Bind har Dumas skildret de forskelligste Perioder i
Historien ; for ramme Alvor tænkte han paa at behandle hele
Verdenshistorien i en sammenhængende Række Romaner, — et Projekt, som
han sikkert vilde have fuldført, hvis Stoffet ikke havde forekommet
ham for lidet omfattende: Isaac Laquedem er kun naaet til det
andet Bind, det standser ved Kristi Korsfæstelse efter at have
fortalt Palæstinas, Ægyptens, Assyriens og Babylons, Persiens,
Grækenlands og Roms Historie. Isaac Laquedem er i flere
Retninger interessant. Havde blot Slutningen holdt, hvad de første
hundrede Sider lover, vilde det have været en af Dumas’ bedste
Bøger. Det er beklageligt, at han i Stedet for at give sin Fantasi
frit Løb nøjes med at præstere en fortyndet Opløsning af
Evangelisten Matthæus. Det lyder utroligt, men det er ikke desmindre
sandt og tilmed saare betegnende— intet var helligt for Dumas—:
en stor Del af Romanen bestaar af en Omformning af Evangelierne!
— Desuden viser Bogen med stor Klarhed den Særstilling, Dumas
’) Særlig klart i Mes Mémoires, t. VIII, ell. CC, p. 199: „Je commence
par combiner une fable; je tåche de la faire roinanesque, tendre, dramatique,
... je cherehe dans l’histoire un cadre ou la mettre, et jamais il ne m’est arrivé
que l’histoire ne m’ait fourni ce cadre, si exact et si bien approprié au sujet,
qu’il semble que ce soit. non le cadre qui ail été fait pour le tableau, mais le
tableau pour le cadre."
*) Et Udtryk, som Dumas selv bruger i Fortalen til Dramaet Catherine
Howard (1«:*4).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
