Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Herbert Spencer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 Herbert Spencer
muligt, og i Forhold hertil træder en hel Række Problemer i
Skygge hos ham. Dette gælder især Problemet om Erkendelsens
Gyldighed og sidste Forudsætninger og om Forholdet mellem det
psykiske og det fysiske. Og da nu netop disse Problemer i de
seDere Aar er optagne paa ny til indtrængende Behandling, er det
intet Under, at Spencer ofte bliver Genstand for streng, ikke
sjældent uretfærdig Kritik. I selve England har man i den sidste
Snes Aar udfoldet stor Iver for at berigtige de Ensidigheder,
den ældre engelske Skole led af. Man har gaaet i Skole hos den
tyske Tænkning, og i sin Iver for at ophæve den øagtige
Begrensning (insular character), hvorunder man mener at have lidt,
er man ofte bleven uretfærdig mod sine egne udmærkede
Landsmænd.
Hovedtrækkene i Spencers Analyse af Udviklingsbegrebet vil
dog sikkert vise sig at være af blivende Betydning. Naar
Filosofferne saa længe har spekuleret over Aarsagsbegrebet, drøftet
dels Indhold, dets Oprindelse og dets Betydning, saa vil det ogsaa
vise sig nødvendigt, at en lignende Interesse bliver det beslægtede
Begreb Udvikling til Del. Spencer har netop ogsaa paavist den
nøje Forbindelse mellem de to Begreber, saa snart Aarsagsforholdet
faar mere end formelt logisk Betydning. Hans Undersøgelse af
Udviklingsbegrebet vil blive staaende som et vigtigt Bidrag til
Kategorilæren, Læren om den menneskelige Erkendelses
Grundbegreber.
For mit Vedkommende blev i sin Tid Bekendtskabet med
Spencers Filosofi af stor Betydning ved at føre mig ind i den
engelske Tænknings Metode og Retning. Jeg har aldrig været
Spencerianer; tværtimod paapegede jeg straks afgørende Punkter,
hvor jeg ikke kunde følge den engelske Udviklingsfilosof, og disse
Punkter er siden bleven forøgede. Men der har i hans
Grundanskuelse været meget, som jeg kunde sympatisere med, og som
jeg senere har søgt at begrunde paa min egen Maade. 1
personlig Berøring med ham er jeg kun kommen, for saa vidt vi har
vekslet nogle faa Breve. Jeg gjorde ham saaledes i sin Tid (i
Aaret 1876) opmærksom paa en Uoverensstemmelse mellem hans
forskellige Ytringer om Forholdet mellem det psykiske og det
fysiske. Han optog min Kritik med stor Velvilje og forklarede
Uoverensstemmelsen ved, at han paa dette Punkt havde skiftet
Anskuelse, og at han ikke havde faaet rettet alle herhen horende
Steder i de nye Udgaver af sine Værker. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
