Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Troen paa Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Troen paa Naturen
virkende Potentat. Hvem vil ikke give det lille, som han ejer,
naar han kan faa Del i noget svimlende stort?
Det er dette, som efter mit Skøn forklarer, at Menneskene saa
ofte har fundet sig i Despoti; eller endog, at de med stor Iver har
medvirket ved Opbygningen af et Despoti. Samlingen af al den
spredte Magt i én Person føltes i alt Fald i mange Stunder ikke
som Tab af Friheden, men som Andel i en fyrstelig Frihed. Saa
længe man selv frivillig var med at hæve en enkelt Mand til den
højeste Magt, føltes det som en Stigning for alle. Der var en
Magtsum, som voksede i Retning af det sublime, ved Sammenskud af
en uhyre Mængde smaa Brøker. Og man fik Del i den ny
Magtsum, hver Gang man var med at bygge den op, hver Gang man
hengav sig helt.
Det er derfor forstaaelig^ at store Aander kan have været saa
ivrige for at gøre hele Naturen til en almægtig, sublim Enehersker.
Den menneskelige Frihed syntes at gaa til Bunds i den absolute
Naturnødvendighed. Men Følelsen af Frihed er en Følelse af Magt.
Og man behøvede blot at sætte sig paa Naturens Plads for at faa
Del i en kolossal Magtfølelse.
De politiske Despotier, med en menneskelig Monark i Spidsen,
var ikke nok for Menneskenes Hunger efter Magt. Hele
Verdensaltet blev til et uhyre Monarki. Og enhver, hvis Tanke havde nok
Elasticitet, kunde sætte sig paa Monarkens Plads. Stoikerne følte
i alt Fald undertiden en vældig Stolthed ved at være Borgere af
„Kekrops" s Stad" eller „Jupiters Rige". „Vi er født i et
Kongerige". Romerrigets Tryk mærkedes ikke længer, naar man følte
sig som frivillig Borger af et endnu langt større Rige. Det videre
Despoti blev en Befrielse fra det snævrere, som saa ofte i
Historien. Derfor er det paa sin Maade et sublimt Øjeblik i
Verdenshistorien, det Øjeblik, da Marcus Aurelius, hele Romerrigets
absolute Enehersker, ofrede sig selv og al sin Egenvilje til en større
Verdenshersker. Hele den romerske Verdens Vilje var som samlet
i Kejserens Vilje. Og han ofrede den samlede Menneskevilje til en
uendelig meget større Verdensvilje. „Alt, hvad der passer for dig,
o Verden, passer for mig."
Denne Bortskænken af al Menneskemagt gennem Kejseren over
alle Romere er paa en Maade Oldtidens afsluttende Offerhandling.
Den er Udgangen paa Oldtidens Drøm om et Verdensmonarki. Fra
det højeste Trin paa Menneskestigen har de romerske Kejsere
kastet sig i Verdensviljens Favn. Det var som at synke mod en Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
