- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
35

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Hvorledes jeg arbejder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35 Hvorledes jeg arbejder



symptomatisk. Han skal slet ikke huske lige netop hvad der
hænder eller bliver sagt; men han skal erindre Karakteren af det,
Forholdet deri og alt det, som ligger bag ved det paagældende
Fænomen, det der „låsst tiefer blicken", for at tale med Tyskerne.
Saa vil han altid kunne konstruere Situationen eller Repliken op
igen, naar han faar Brug derfor, og tilmed hyppigt gøre det bedre
og med større indre Sandhed, end den, Tilfældet fremtraadte med
i det virkelige Liv.

Men bør man saaledes mindst af alt søge at uddanne sin
Hjerne til et uhyre Pulterkammer for Indtryk fra Livet, saa bør
man ubetinget virkelig .studere" hvad man ønsker at skildre.

Saa meget af dette Studium foregaar ubevidst gennem, at man
lever et mangfoldigt og intenst Liv; men meget kan ogsaa udrettes
med fuld Bevidsthed, hvad jeg for mit Vedkommende i stor
Udstrækning har gjort. Jeg har søgt Menneskers Selskab, Mænd og
Kvinders, fine Folk og simples, taget Del i deres Handlinger, hørt
Time efter Time. paa dem med klar Bevidsthed om, at nu gik
deres Tankegang og Udtryksmaade og hele Væsen ind i min Hjerne,
saa at jeg endte med at .kunne* dem. Og én Person gives der,
som trå min allertidligste Tid har været mig det frugtbareste
Studiefelt og den taalmodigste Forsøgskanin, den, af hvem Træk og
Stemninger findes i saa mange af mine Figurer, langt mere end
nogen véd, og det er mig selv. Min egen Person findes utvivlsomt
i alle mine Bøger, om end sjældent direkte benyttet og hyppigt
kun som Resonnansbund. Ja det er mig selvfølgelig ganske klart,
at min Objektivitet til syvende og sidst kommer til at bide sig i
Halen som Subjektivitet. —

Foruden det direkte Studium af Personer kan Studiet af Breve
og andre skriftlige Optegnelser fra mange forskellige Mennesker
lære en Forfatter saa ganske overordentlig meget. Det gælder blot
her om at kunne beregne den psykologiske Afdrift, der opstaar,
naar Mennesker faar Pen i Haand. Denne Afdrift er af meget
forskellig Styrke, gennemgaaende mindre hos Kvinder end hos
Mænd, hyppigt — hvad mange paa Forhaand ikke vilde tro —
større hos de mindre skriftlærde end inden for de saakaldte højere
Klasser. Den danner et interessant og vanskeligt Studium for sig.
Hvor megen Indsigt det fordrer og udvikler har jeg atter for nylig
haft Lejlighed til at overbevise mig om, idet en ellers sprogligt
yderst fintfølende Kritiker mente at kunne betegne min Gengivelse
af en gammel amerikansk Emigrants Optegnelser (i „De Ensomme")

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free