Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Akademikerne og Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akademikerne og Folket
81
Saa glad var man over at sige „vi" og være „Regering" og over
den Smule Haandpenge, der i Begyndelsen faldt af, at man „af
Politik* — som Slagordet lød i de Dage — firede paa alskens
Principper og dansede for efter de nye Noder. De faa, der lige fra
den nyÆra’s Begyndelse holdt sig „en garde", ikke vilde sige: „vi"
eller føie det ny Ministerium som deres, de ansaas som Skumlere
og Krakilere, og selv f. Eks. den stilfærdige Kritik, som af og til
her i Tidsskriftet er øvet mod et og andet i det ny System,
holdtes af de rigtig ortodokse Københavnerradikale for skammeligt
Partiforræderi. Nu er det imidlertid pludselig dekreteret at være
det rettroende at tage Afstand fra Regeringen og melde sig
fornærmet paa Demokratiet. Men lige saa rigtigt, omend lidt sent,
det er at gøre det første, ligesaa uberettiget er egentlig det sidste.
Hvor meget Demokratiet skylder de radikale Akademikere i
den politiske Kamp, kan jo ikke saa lige udregnes, men at det
ikke er saa lidt, kan man rolig hævde. En Friskare af fint
skaarne Journalistpenne, alle den skarpsindige Kritiks, den vittige
Spots Vaaben, en Sum af Sagkundskab paa Omraader, som
Bønderne ikke kunde beherske, en Art juridisk Debatdygtighed, som
var højst fornøden paa Tinge over for Højres Jurister — alt dette
har .Politiken*, „den liberale Vælgerforening",
„Studentersamfundet* i en lang Aarrække tilført Bønder og Arbejdere og stillet til
deres Raadighed. Disse har adskilligt at takke dem for — baade
en Hørups eller en Nansens Pen, saavel Edv. Brandes’ som
Philipsens Sagkundskab, saavel Hages skarpe og smidige
Taledygtighed som Herman Triers taktfulde og repræsentative Personlighed.
Og selve Slutningskuppet: Enhver, der kender lidt til de personlige
og sociale Hensyn, som i sidste Instans bestemmer
„Kronens-Valg, kan ikke være i Tvivl om, at var ikke efterhaanden den
liberale Bacille trængt ind i Regeringskontorer, i Retterne, i
Pengenes og Fødselens Aristokrati, blandt Videnskabens og Kunstens
Notabiliteter — havde ikke Hoffet efterhaanden følt den ny
offentlige Menings Atmosfære slaa sig i Møde fra Aviser og Litteratur,
i Selskabslivet, gennem forsigtige Ord, forbeholdne Skuldertræk,
skeptiske Smil fra pæne Rangspersoner og anerkendte Navne, saa
havde det varet en Stund endnu, inden en Skolelærer eller en
Gaardmand blev budsendt fra „de høje Sale". Og der maatte da
ogsaa en hoffähig Professor til for socialt at gaa i Borgen for det
usete Eksperiment. Der er noget smaat og ydmygende i, at
Forholdet var dette, men saadan var det.
Tifakiraran 1804 (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
