Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Akademikerne og Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akademikerne og Folket 86
Alligevel — naar nu Demokratiet, efter at have sat sig til Ro i
Højsædet, gererer sig, som det gør, har Københavnerne i Grunden
ikke videre Ret til at beklage sig. For det første kunde de
passende granske deres Hjerter, om de selv har haft lutter rent Mel
i Posen under deres demokratiske Kampagne. Var Demokratiet
dem virkelig helt ud Maalet og ikke af og til blot Midlet?
Den idealeste Bestanddel i akademisk Liberalisme er til alle Tider
en bred Livsvelvilje, der vil unde alle Spirer Udfoldelse, alle
Medmennesker Plads i Sollyset, Andel i Tilværelsens Goder — derfor
en social Medlidenhed over for Samfundets Stedbørn, et socialt
Retfærdighedskrav paa Lykkens lige Fordeling, — og i
Sammenhæng hermed en lys Tro paa Livet, der venter sig alt godt af
dets friest mulige Udfoldelse paa alle Omraader. Et saadant
Frisind kan kun blomstre frem af et højere Dannelsesliv. En vis
godhjertet Hjælpsomhed, en vis kammeratlig Staaen Last og
Brast trives maaske nok bedst hos Smaafolk, hvor Livets
Nødvendighed tvinger disse Dyder frem. Men normalt gælder det, at jo
skarpere den logiske Tænkning udvikles, des mere tvingende bliver
ogsaa Retssansen; jo finere Følelseslivet æstetisk gennemdannes,
des lettere opskræmmes, des ømfindtligere lider det oftest ved al
fremmed Nød og Elendighed om sig; jo flere Kundskaber, jo rigere og
livligere Forestillingsløb, des vaagnere bliver normalt ogsaa
Interessen for Mennesker og Kærligheden til Livet. Og der kan
fornuftigvis ikke være Spørgsmaal om, at et mægtigt Pust af denne
den ægte Dannelses Idealisme har været med at bære den
københavnske „Liberalisme" frem i dens bedste Tid baade i Foreninger,
i Pressen og i det politiske Liv . .. Imidlertid — der var jo ogsaa
adskillige andre Ingredienser med. Det akademiske Venstre var
ofte mere en kritisk Opposition mod det bestaaende end nogen
videre troende Demokratisme. Nogen begejstret Tro paa „Folket"
havde de færreste. Men der var unge juridiske Kandidater,
som ærgrede sig over Bureaukrati og Gerontokrati; Udsigten
til at gaa og slide deres unge Kræfter op med mindst tyve
Aars Ventetid kastede dem uvilkaarlig over i Opposition. Og
Doktorernes, Timelærernes, Kunstnernes „Aandsproletariat" har
til alle Tider foragtet Rangklasserne og hadet
Penge-Bourgeoisiet af det ærligste Hjerte. Især var der dog tre Institutioner,
de radikale vilde til Livs: Kirken, Militæret og, omend mere
fordulgt, Kongedømmet. Oplysningen og Selvtænkningen har jo til
alle Tider ført til Brud med Kirken, og de moderne Læger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
