Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Akademikerne og Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Akademikerne og Folket 84
imidlertid gladelig Penge til Prinsesser og til Kristiansborg, til
Kirker og Kirkesager, snart ogsaa til Kanoner og Befæstning. Det
er Forræderi — skriger Københavnerne op. Men Demokratiet
kan ikke være Forræder mod sig selv; hvad der nu gøres af
Rigsdag og Regering i Forening, det maa tages som den mest
autentiske Demokratisme, der kan præsteres. At det er det
korrekte Udtryk for Folkets Flertals Mening, det vil være
vanskeligt at nægte, og at Folkets Flertals Mening bliver Lov, det er
Demokratisme, — men ikke hvad en lille Klat københavnske
radikale ønsker, det skal mene. Folket vil et effektivt Forsvar, altsaa
er det demokratisk, at det faar Soldater og Kanoner. Folket vil
Kristendom — og kun i ringere Grad Kunst og Videnskab, altsaa
er det demokratisk at Kirkelivet opmuntres og støttes, men at det
bliver smaat med Forfatterunderstøttelser og Universitetsbevillinger.
Folket er kongeligsindet — og vilde være det ti Gange mere,
hvis det fik sig en ny Frederik Folkekær paa Tronen —; derfor
er det i sin Ordçn, at der ofres rigelig baade med Kongerøgelse og
Kongetiende.
De københavnske radikale høster kun Frugterne af, hvad de
har været med om at udsaa. De har villet bruge Demokratiet, og det
er bleven Demokratiet, der har brugt dem. Saaledes har de
forkyndt ikke blot „Alt for Folket", men ogsaa „Alt ved Folket".
Og Folket har taget ved Lære og har pligtskyldig sendt de
akademiske Valgkandidater hjem rundt fra Landets Kredse og konsekvent
sat sine lokale Jensener og Hansener ind som sine Talsmænd i
Fredericiagade ; de københavnske Arbejdere har fulgt Eksemplet og
kasseret Philipsen og Hage for deres egne Pianoforte- og Tobaktilvirkere.
Det er et saa rent Demokrati, som nogen „liberal" kan have drømt
sig det. — „Sagkundskabens Tid er forbi", har de radikale længe
forkyndt det over for Militærernes Forsvarsplan, og endnu den Dag
i Dag gaar uskyldige radikale Kandestøbere her inde i Byen og
diskutterer deres uforgribelige Mening om Befæstningsplaner, som
de ikke forstaar et Suk af. Og hele den demokratiske Presse har
lagt alt ind under „den offentlige Menings" Domstol, dens
Journalister har glat væk gjort sig til Overdommere i
Professorkonkurrencer og Lægeskøn, Retssager og Forretningsspørgsmaal og
opdraget det avislæsende Folk til samme uimponerede Bedreviden
over for de sølle Fagmænd. Paa selve den store Folkefest for
Ministeriets Stiftelse erklærede jo dets Chef, en Universitetsprofessor,
til Ære for Demokratiet, at Sagkundskabens Tid var forbi. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
