Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Akademikerne og Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akademikerne og Folket
83
Jurister, Ingeniører og Videnskabsmænd. Brandes’ Disciple og
Høffdings Elever maatte for største Parten staa fremmede eller
fjendtlige over for Kristendommen. Til alle Tider har endvidere
Magistrenes og Skrivernes Lav haft et ondt Øje til de uniformerede
Krigskarle, og Afskyen for den pansrede Næve og
Menneskeslagteriet stikker nu til Dags alle civiliserede Mennesker i Blodet. Hele
Kongedømmets farlige Mystik og forargelige Komedie maatte
endelig nødvendig irritere mange oplyste og fornuftige Mennesker. Og
nu blev der i Løbet af 80erne gjort det Kunststykke fra de
københavnske radikales Side, at de ved Hjælp af Provisoriebevægelsen
fik mænget Antikristendom, Antimilitarisme, Antiroyalisme sammen
med Demokratismen — lutter nydelige Sager alt sammen, men som
ikke kom Demokratismen noget ved. Hørup fik dundret ind i
Bevidsthederne, at Demokrati og Militær var de uforligeligste
Modsætninger — uden smaalig! Hensyn til, at man i Norge den Dag
i Dag, i Frankrig under den store Revolution, i Nederlandene paa
Uafhængighedskrigenes Tid, i Oldtidens Republikker — hvor man
vender sig i Historien, har fuldt op af Eksempler paa militaristiske
Demokratier. Samtidig gjorde »Politiken", den moderne Litteratur,
Studentersamfundet, hvad de kunde, for at gøre Aandsfrihed til en
Folkesag, Kirken til de riges og Højres Sag, Religionsløshed til
Demokratisme. Som om ikke Religionen hyppigst har været paa Folkets
Side og blomstret mest i de folkeligste Tider og Samfund, og som
om ikke Aandsfrihed — virkelig Aandsfrihed — var den sidste,
skønneste Kulturens Blomst, der indtil videre end ikke i Dannelsens
Drivhuse eller paa Oplysningens københavnske Asfalt trives i nogen
mærkelig Grad. Og endelig gjordes der spredte Forsøg paa at
smugle fordækt Republikanisme ind i det folkelige Venstre og bilde
vore loyale Bønder ind, at Demokrati og Kongedømme ikke kunde
forenes, — som om ikke saa mangen Gang i Historien just Folket
og Kongedømmet har staaet sammen imod Overklassens og de
privilegerede Stænders aristokratiske Tendenser, som om ikke altid
selv det mest absolute Enevælde — fra de antikke Tyranners til
Ludvig XJV’s og til Napoleonernes — just har virket til at udjævne
Standsforskelle og grundfæstet sin Magt ved Demokratisering af
Samfundet At komme Tronen, Hæren, Alteret til Livs — hvad
der kan være meget lovligt og fortræffeligt — har været
Hovedsagen i den københavnske Radikalisme, og den har villet bruge
Landets brede Demokrati i disse Øjemeds Tjeneste.
Nu, da Demokratiet er kommen til Magten, bevilger det
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
