- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
112

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Praktikus: Vor Neutralisering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

Vor Neutralisering 112

Nogen overmaade kraftig Betryggelse frembyder nu en saadan
anerkendt Neutralitetserklæring, som Historien viser det, egentlig
ikke. For det første kan naturligvis den ene af de krigsførende
altid med eller uden Ret paastaa, at den neutrale Ståt ikke har
opfyldt sine Neutralitetspligter. Hvis en Stormagt har Brug for at
krænke en lille Stats Neutralitet, skal det være en smal Sag —
saaledes som Bismarck skal have sagt det i 1870 med Hensyn
paa Belgiens Neutralitet — „at opfinde nogle Differencer, som
ganske naturligt kan udvikle sig til et Fredsbrud". Men dernæst
hævdes det — og til en vis Grad med Rette — af Stormagterne,
at de ikke kan respektere en Neutralitet, som den neutrale Ståt er
helt ude af Stand til at haandhæve overfor Brud. Har den f. Eks.
ikke med sin Militærmagt kunnet hindre en Troppeafdeling af en
af de krigsførende Hære i at passere gennem dets Territorium, maa
den anden Magt kunne erklære, at det lille Land har overtraadt
sine Neutralitetspligter, og behandle det derefter. Ja, hvis det paa
Forhaand kan mistænkes, at f. Eks. England paa Trods af vor
Neutralitet vil søge at besætte Sprogø under en Krig med Rusland
for at kunne hindre den russiske Flaades Gennemfart gennem Bæltet,
vil det sidst nævnte Land ganske naturligt gøre Danmark
opmærksom paa en saadan Mulighed og i den Anledning begære Oplysning,
om vi er i Stand til at værge vor Neutralitet og afvise et saadant
eventuelt Forsøg. Kan vi ikke paavise Midler hertil, vil Rusland
— med en vis Ret — anse det for lovligt ved egen Magt at sikre
sig for den truende Fare. Helt ud kan man jo ikke engang
fordømme Englændernes Adfærd 1807, naar de havde Underretning
om, at Frankrig — trods Danmarks Neutralitet — stod paa Nippet
til at bemægtige sig vor Flaade for at benytte den til et Angreb
paa England. Med al ønskelig Klarhed erklærer da ogsaa f. Eks.
Treitschke i sin store, tyske „Politik": „Er en Ståt ikke i Stand
til at hævde sin Neutralitet, saa er det ogsaa blot en Frase at tale
om dens Neutralitet. Neutraliteten maa ligesaa vel forsvares som
de krigsførende Staters Partitagen. Enhver Soldat, der bevæbnet
kommer over dens Grænser, maa den neutrale Ståt afvæbne. Kan
den ikke det, saa er de krigsførende Stater efter Omstændighederne
berettigede til ikke mer at anerkende Statens Neutralitet, selv om
den kun har ladet en eneste Landsby betræde af Fjender." Der
er en tvingende Logik heri, og den fører nødvendig den
krigsførende Ståt til ikke blot at bryde Neutraliteten, naar Fjenden har
gjort det, men komme et sandsynligt Brud fra hans Side i For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free