Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Livets Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livets Ironi 121
han retter Ryggen og strækker Lemmerne. Saaledes ytrer sig
ristnok altid den vaagnende Erkendelse: det er en Trang til at
strække sig og til at se sig om. — Det er denne Blanding af
Magelighed og Nysgerrighed, der fra først af driver et Menneske
til at vælge den studerende Vej. Derfor er der altid to Klasser af
Studenter: de, hos hvem Mageligheden, og de, hos hvem
Nysgerrigheden var det fremherskende Motiv, da de valgte at studere.
Som Studenter betragtet vil de sidstnævnte altid have et Fortrin.
Imidlertid, den, som bliver ved at følge sin Erkendelsestrang,
ogsaa efter at han har fornummet Farerne, som truer derved, —
den, som modigt og hensynsløst følger sin Sandhedsdrift, han vil
snart faa at mærke, at det just ikke er for Magelighedens Skyld,
man skal slaa ind paa den Vej; hans Erkendelsestrang vil ogsaa,
hvis den holder sig, gøre sig fortjent til et andet Navn end just
Nysgerrighed, — Nysgerrighed vil ikke slaa til som Motiv i de
Kampe, han kommer til at bestaa.
Og Billedet med Lugefolkene passer ikke længer; man vil
snarere kunne sammenligne den Erkendende med Skibskaptajnen,
der staar om Natten paa Kommandobroen, mens alle Passagererne
maaske ligger trygt og sover nede i Kahytten, — staar og spejder
efter Fyr og efter de mødende Skibslanterner, i Spænding for at
bolde Kursen og undgaa Grunde og Rev. — —
Og hvis vi nu ser paa dette Billede med Skibskaptajnen, —
ikke som paa en Rejse fra én Handelsplads til en anden; hvis
vi betragter det som et Billede paa Livets Sejlads, Livets Hejse,
— da finder der det mærkelige Forhold Sted: at jo dygtigere
Kaptajnen er, jo skarpere hans Øje, jo bedre hans Apparater, des
hurtigere vil han opdage, at det Maal, hvorimod han stiler, — det
viger og viger, alt som han styrer frem, han kommer det ikke
nærmere; og det er. som om Skibet tager Vejen over Havet med
sig: som om den Strækning, man just har passeret, den er man
alligevel ikke kommen over, — ja, han vil opdage, at det. han
kaldte sit Maal, det var kun et optisk Bedrag, — der er slet intet
Maal. og han kommer ingen Vegne, hvor meget han sejler.
Da har Erkendelsen ført den Ulykke over ham, som den
gemmer i sig fra Begyndelsen. (Som sagt, det er kun underligt,
at man ikke straks har en Anelse derom). Da staar han over for
Livets Gaade. Og Erkendelsen, som har stillet Gaaden, man
ser ikke længer dens smilende Kvindeaasyn med dets blandede
Udtryk af Nysgerrighed og Ladhed. Nej, naar man først er kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
