Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Livets Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livets Ironi 126
saa vidt med Erkendelsen, da mærker man, at den er Sfinksen selv,
man mærker de skarpe Tigerkløer, de knusende Vilddyrskræfter.
»Livets Gaade" hører jo ogsaa til de Ord, man har hørt
de voksne bruge, mens man var Barn. Børn tænker sig altid
noget ved, hvad de saadan hører, — især naar de ældre siger
Ordet med en vis dyster Højtidelighed i Stemmen. Jeg husker
godt, at jeg tænkte mig Livets Gaade som et meget vanskeligt
Spørgsmaal, der engang, tilmed under prekære Omstændigheder,
vilde blive mig stillet, — for saa vidt omtrent paa samme Maade,
som de gamle Grækere tænkte sig Sagen. Men Livets Gaade,
naar den endelig kommer, ligner, objektivt set, slet ikke Sfinksen.
Ja, — det gælder Liv og Død, den Lighed er der, men ellers
bestaar Livets Gaade jo netop deri, at Livet selv intet Spørgsmaal
stiller, og derfor heller intet Svar giver; det er inde fra mig selv,
fra min Erkendelse, Spørgsmaalet kommer — dér ligger Sfinksen
paa Lur. Og det gaadefulde bestaar i, at Livet slet ikke synes at
bryde sig om vore Spørgsmaal; vort Spørgsmaal til Livet: om det
har nogen Mening? — synes slet ikke at blive hørt. Livet traver
videre og videre og videre, uden at vi kan opdage noget Maal, og
naar vi spørger efter Maalet, forstaar Livet os ikke. Livets Gaade
ligner langt mere det, Napoleon oplevede, da han drog ind mod
Moskwa. Han ønskede blot at møde Mennesker, at han kunde
kæmpe imod dem, overvinde dem, tvinge dem til en Afgørelse;
men — med en betydningsløs Undtagelse — udeblev al Modstand;
Landet laa aabent og øde og fladede sig ud for hans Øjne i det
uendelige. Der er intet saa aabent, saa bart og blottet som det,
der hedder Livets Gaade — set udefra; Livet ligger dér uden Spor
af Dække, uden at holde noget skjult eller hemmeligt og
aabenbarer sin frække Meningsløshed. Men inde i os selv lurer Sfinksen
med sine evindelige Spørgsmaal, — dérinde ligger Erkendelsen med
vort raadløse Hjerte i sine Kløer.
Uden Billede vil alt dette jo sige: at man stedse finder, naar
man har naaet et Maal, man havde sat sig, — at saa er man i
Henseende til Lykke lige vidt. Man kan godt se, at der er
sket Forandring, Fremgang, Udvikling fra det lavere til det højere,
fra et fattigere til et rigere; man kan ogsaa føie, at det vilde have
været umuligt at blive staaende paa det lavere Trin: man skulde
opad; men man befinder sig alligevel slet ikke bedre paa det
højere Stade, end man gjorde paa det lavere. Man har,
populært, mangfoldige, lidet betegnende Udtryk herfor: man siger, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
