Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Livets Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livets Ironi
125
kort før Solnedgang. Høj og mægtig hævede sig foran
Verdensstadens Taage og Aftenhimlens Glans Friheds-Gudinden med den
hvide, elektriske Fakkel i sin opstrakte Højre. Hun syntes ét med
denne Stad og med denne Vester-Himmel, som spænder over
Fri-hedslandet — helt ud til Rocky Mountains og Oceanet. Og
Skibet gled videre ind i Havnen, passerede den store Statue, —
og Passagererne havde en Fornemmelse som af noget
Spøgelseagtigt, der kom dem for nær. Nu er de forbi den; nu ligger den
bag dem som en gusten Ting fra i Gaar. Og Skibet glider videre
frem mod ny Herlighed og nye Øjenforblændelser.–-
Man kan vistnok sige, at Barndommen er til Ende, naar
Følelsen af eller Bevidstheden om dette Forhold er slaaet igennem hos
et Menneske. Før ender den egentlig heller ikke, og somme bliver
ved at være Børn hele deres Liv. Andre, og det er vistnok ikke
saa faa i vore Dage, har aldrig været Børn og bliver derfor aldrig
Mennesker.
Hver Gang et Barn skal ud at rejse, er det med en dunkel
Forventning om noget vidunderligt, som vil hændes det paa Rejsen.
Efter hver endt Rejse er denne Forventning skuffet, men Barnet
kan glemme dette mange Gange og have sin Forventning parat
paa ny, —ja, Barnets Bevidsthed kan allerede være gennemtrængt
af Tanken om, at Forventningen er Indbildning, og dog kan
Følelsen holde Forventningen fast en Stund endnu. Men naar ogsaa
denne Følelse er overvunden af Begivenhedernes Gang, — da er
Barndommen forbi; thi da vil den samme Erfaring være gjort ikke
blot med Hensyn til Rejser, men i alle Livets Forhold. — —
Denne Livets Ironi1 gør sig lige saa vel gældende hos
Menneskeslægten i det hele, som hvor Talen er om den enkelte.
Naar man har studeret et eller andet historisk Tidsafsnit, er
det vel gerne Ens første Interesse at faa sig dannet et samlet
Indtryk af den Forandring, den Fremgang, der har fundet Sted i
Løbet af en saadan Periode. Man vil da ogsaa ofte med Lethed
kunne konstatere store, betydningsfulde Fremskridt paa alle
materielle og aandelige Omraader, Fremgang i alt hvad nævnes kan,
blot ikke i Lykke. Dér staar Barometeret stadig midt imellem le
og græde. — Man vil aldrig af de tilfældige Ytringer for Menneske-
’ Jeg mener al skylde Georg Brandes detle Udtryk. Ved at se efter i
h«n« Skrifter har jeg i Øjeblikket dog kun kunnet finde Udtrykket ,den
jordiske Tilværelse« Ironi*. iSaml. Skr. III 3T>3).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
