Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: En Stump Selvbiografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Stump Selvbiografi
137
kelovn, dampede Tobak af lang Pibe, og skrev den ene Stilebog
efter den anden til med Vers.
Et Udvalg var jeg saa fræk at sende Georg Brandes. Han
svarede, at der her til Lands var Folk nok, der skrev slette Vers;
men vi trængte til en god Danmarkshistorie. Hvis jeg endelig
vilde skrive, burde jeg skrive saadan en. Jeg blev imidlertid
ved med Versene; havde den Opmuntring at faa et venligt Brev
fra Ejnar Christiansen, som optog et Par Smaadigte i Illustreret
Tidende. Og Gustav Philipsen skrev til mig, med en ret udførlig
Kritik af den tilsendte Samling, hvis Naturdigte han indrømmede
første Rang i Friskhed og Oprindelighed; men udgive dem vilde
han ikke. Ogsaa Peter Nansen gjorde sig den Umag at læse
nogle Digte, og skrive mig sin Mening til. Han havde fundet
en ualmindelig sproglig og rytmisk Evne, men savnede „det
Indhold, som kun Livet kunde give*.
Fra Hannæs kom jeg til Vendsyssel, stadig som Huslærer.
Her blev jeg to Aar, men det var en anden Slags Hus, brillante
Jyder, som var gode imod mig og vandt min Hengivenhed. Hos
dem havde jeg en herlig Tid; Undervisningen gik fornøjeligt,
Fritiden fyldtes af landlig Selskabelighed og al Slags Friluftsliv.
Mindre Ensomhed, færre Vers. Alligevel var min Digtsamling
vokset, da jeg 22 Aar gammel meldte mig ved Universitetet, som
Sprogstudent. Det kneb at faa dem ud. Jeg var hos Gyldendal,
Erslev, George Grøn, Schubothe, hele Rækken. De tog
allesammen saa pænt imod mig og min Pakke; men Dagen efter fik jeg
den tilbage pr. Post. Tilsidst kunde jeg ikke andet end tage
mig selv humoristisk, som jeg der travede rundt med mine Digte
i Karduspapir, Gade op og Gade ned, om dér muligvis boede en
Forlægger, jeg endnu ikke havde hjemsøgt.
Saa fik jeg et Indfald. Gustav Philipsen havde rost
Naturdigtene. De kunde trykkes paa hollandsk Papir, med Tegninger
af vore første Kunstnere. Det var noget for Ernst Bojesen. Jeg
gik op til ham og forærede ham Indfaldet. Han mønstrede mig
skarpt under sin Skaldepande, sagde at han skulde tænke over det,
og beholdt Haandskriftet. Dagen efter havde Postbudet en Pakke
til mig.
Jeg gik til Gjellerup. „Vel," sagde han, „vil De tage Udgiften,
saa tager jeg Umagen, Overskuddet deler vi." Jeg laante de Par
hundrede Kroner, han krævede, og ud kom min første Bog,
Digtsamlingen Sol og Sky, smukt trykt med Omslagstegning, et vend-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
