Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUSTAV ADOLF I TYSKLAND
nogle betragtninger
ustav adolf-forskningen , der har sat saa mange
Penne i Bevægelse og har ladet Kongens Forsvarere
krydse Klinger, i Sverige med Modstandere af
Rigets saakaldte Storhedstid, i Tyskland med katolske
Historieskrivere, har hidtil væsenligst samlet sig om
Spørgsmaalet: hvilke var Aarsagerne til Kongens
Deltagelse i Trediveaarskrigen?
Dette Spørgsmaal har en politisk og en ren menneskelig Side.
Det politiske Problem har været: hvorledes har en nordisk Fyrste,
der ikke som Kristian IV tillige var Herre over tyske Lande, kunnet
bevæges til at kaste sig ind i det store Sammenstød paa
Fastlandet? Det tør siges, at Forskningen til fulde har løst dette
Problem. Gustav Adolfs Politik maa ses i Sammenhæng med hele
den Politik, som Vasaætten var kommet ind paa, siden Østersøens
sydlige Kyst fra Erik XIV’s Dage var draget ind under Sveriges
Interessesfære. Allerede længe før 1630 var Gustav Adolf blevet
opfordret af Slægtninge og Venner blandt de tyske Fyrster til at
ile dem til Hjælp. Den gamle Krig med Polen maatte naturligt
ogsaa føre til en Krig med Kejseren, da denne støttede Polen og
angreb Østersøens Kyster. Endelig var Krigen af Gustav Adolf
overvejende planlagt som en Forsvarskrig, i hvert Tilfælde som en
forebyggende Krig; det gjaldt at møde Fjenden i hans eget Land
for at hindre, at han efter at have gjort sig til Herre over Sveriges
Bolværk mod Syd, Østersøen og dens Kyster, skulde kunne true
selve Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
