Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guslav Adolf i Tyskland
143
Disse Resultater maa, som sagt, antages at staa fast. Langt
vanskeligere er selvfølgelig Spørgsmaalets rent menneskelige Side,
særlig med Hensyn til Sammenspillet hos Gustav Adolf af religiøse
og politiske Bevæggrunde. Her har jo ogsaa Anskuelserne delt sig
selv inden for de mod Kongen sympatetiske Forfattere. Men sikkert
har de Forskere Ret, som bestemt advarer mod en Adskillelse af
de to Arter Bevæggrunde. Faren for Sverige var ikke alene
politisk, men ogsaa religiøs, og Gustav Adolf har i sin uomtvistelige
Begejstring for den protestantiske Tro maattet føie denne Fare og
maattet ville bekæmpe den. Hvad der i Virkeligheden kun kan
tvistes om, er Bevæggrundenes Gradsforskel, Relativiteten i deres
Styrke. Vil man endelig opkaste dette Spørgsmaal, møder man
en stor Vanskelighed ved hvad der træffende er kaldet
Kildernes janusagtige Karakter. Naar Gustav Adolf talte til
Svenskerne, lagde han ganske naturligt mest Vægt paa det patriotiske,
politiske Moment; forhandlede han derimod med Tyskerne, traadte
lige saa naturligt det religiøse Moment i Forgrunden.
Usikkerheden hæves ikke ved, at hans fortroligste Udtalelser til Axel
Oxen-stjerna falder sammen med Tankegangen i hans mere officielle
Ytringer til sine Landsmænd. Men et andet Vidnesbyrd synes at
betyde mere. I Febr. 1629 havde han i Ulfsbæk en Sammenkomst
med Kristian IV, og om hans Udtalelser ved denne Lejlighed er
bevaret en i mange Henseender særdeles interessant Beretning.
Da den danske Konge rettede det Spørgsmaal til ham, hvad han
havde at gøre med Tysklands Anliggender, blev Gustav Adolf
overordentlig heftig. Men i sit Svar betonede han aldeles ikke sin
Harme over Protestantismens Forfølgelse, kun den Uret, der var
sket hans tyske Venner ved deres Forjagelse og dernæst
Sammenstødet med Kejseren ved Stralsund og dennes Hjælp til Kongen af
Polen. Uden paa nogen Maade heraf at ville slutte, at man kan
opstille en bestemt Adskillelse mellem hans religiøse og hans
politiske Motiver, er det dog næppe for dristigt at paastaa, at en
saadan pludselig, af den umiddelbare Indskydelse fremgaaet Ytring
peger i Retning af, at den politiske Drivkraft har været stærkere
hos ham end den religiøse.
Imidlertid, vi bevæger os her i Nuancer, og meget frugtbar er
aldrig Historikerens Undersøgelse af de fineste og dybeste Traade
i et Menneskes Sjæl. Paa sikrere Grund befinder man sig
derimod, naar man optager til Drøftelse et andet vigtigt Spørgsmaal
med Hensyn til Gustav Adolfs Stilling i Tyskland, et Spørgsmaal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
