Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guslav Adolf i Tyskland 147
Lutter am Barenberg. Katolikkernes og de kejserliges Nederlag var
totalt og saa meget mere betydningsfuldt, som det ikke skyldtes
Kampens tilfældige Lykke, men Gustav Adolfs ny Krigskunsts Sejr
over den gamle, de af ham skabte nye lettere Kolonners
Overlegenhed over de ældre, fastsluttede, men tunge og vanskeligt
bevægelige Batailloner.
For Gustav Adolf forelaa efter Sejren et afgørende Valg "med
Hensyn til det fremtidige Felttogs Retning. Skulde han vende sig
mod Kejserens Arvelande i Syd og maaske i selve Wien tvinge
Ferdinand II til Fred, eller skulde han vende sig mod Vest, mod
den katolske Ligas Lande, mod Hjertet af det egentlige, ikke
kejserlige Tyskland? Aaret i Forvejen, i Oktbr. 1680, da han
udviklede for Oxenstierna sin Hensigt at tilvejebringe en ny
Religions-fred, havde han tillige erklæret sig for Angrebet paa Arvelandene.
Nu valgte han Vejen mod Vest. Hans Beslutning har givet
Anledning til megen Kritik. Oxenstierna udtalte senere, at hans Konge
her begik en stor Fejl, den bøhmiske Historiker Gindely har i sin
Antipati mod ham set Beslutningen som et Udslag af hans
Erobringslyst og hans Attraa efter at komme i Besiddelse af de rige
Main- og Pfalzlande; den svenske Historiker Weibull har derimod
forsvaret den med, at man ikke maa anlægge Nutidens Maalestok
paa hin Tids Forhold, at Wien ikke var en Hovedstad som vore
Dages Hovedstæder. Hovedsagen er dog utvivlsomt — hvad den
tyske Historiker Struck har godtgjort, og ogsaa Professor Harald
Hjärne i Upsala antydningsvis har udtalt i Ordene: han satte sit
Maal højere, jo mere han mærkede, at hans Kræfter voksede —
hele den Ændring i hans Planer, der var foregaaet i Løbet af det
sidste Aar. Opgaven for ham var ikke længere at tvinge Kejseren
til en Fred, der blot sikrede Sverige, men at frembringe en ny
Ordning af Tysklands Forhold. End ikke Tilstanden fra før 1618
tilfredsstillede ham længere, nu da den store Sejr var vunden; han
vilde omskabe Riget i kirkelig som i verdslig Henseende.
Han drog altsaa mod Vest fra Sachsen, først ind i Thüringen,
saa fra dette Landskabs Skovhøjder ned i den rige Maindal. Han
traf her et Land, hvor Protestanterne i Midten af det 16.
Aarhundrede havde sal sig fast, men hvor den katolske Restauration
allerede i Slutningen af samme Aarhundrede var blevet gennemført
med streng Haand af Bisper, Abbeder og Jesuiter; træffende kaldte
han det die Pfaffengasse. I Modsætning til hidtil var han nu i et
af Katolikker behersket Land. I Hjertet af den frankiske Kreds,
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
