Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Gustav Adolf i Tyskland
umiddelbart før Landgangen! Hvad enten man som den tyske
Historiker G. Droysen vil lægge Eftertrykket paa den attraaede
Sikkerhed for Sverige eller se Gustav Adolf fra nu af som
Forkæmperen for Tysklands religiøse Frihed, vist er det, at han nu,
da Vaabenlykken er med ham, har udvidet sine Krav fra at
omfatte Nordtyskland til at gælde hele det tyske Rige; men endnu
taler han dog ikke om Erobringer, kun Forsvarssynspunktet er det
ledende for ham.
I Januar 1631 sluttede han dernæst i Bärwald sin
Alliancetraktat med Frankrig. Hovedbestemmelsen i den er, at de to
Magter skal understøtte hinanden til Genoprettelse af det tyske
Riges Tilstand, som den var før Krigens Begyndelse 1618. Atter
her ser vi en ny Udvikling. Talen er ikke alene om Religionsfred,
men om en almindelig, ogsaa verdslig Ordning for hele Tyskland.
For saa vidt har dette dog noget mindre Interesse, som det ikke
udelukkende er Gustav Adolfs Hensigter, Traktaten aabenbarer,
men tillige Frankrigs og dets ledende Minister Richelieus. Der er
netop ogsaa en Tilknytning hertil i de Udkast til Forbund mellem
Frankrig og Sverige, som stammer fra 1629 uden dengang at
komme til at føre til endeligt Resultat, og hvis Fredsbetingelser er
langt mere vidtgaaende end Gustav Adolfs egne fra Forsommeren
1630, i hvilke vi dog klarest ser hans egne Tanker. Om et
andet vigtigt Punkt i Traktaten af 1631 gælder noget lignende. Ved
dette forpligtede Gustav Adolf sig til alle Vegne i Tyskland, ogsaa
i de protestantiske Stater, at sikre Katolikkerne Religionsfrihed.
Det er den franske Regering, der har faaet dette Punkt indført.
Det var ogsaa en Kærne i Richelieus tyske Politik. Han var vel
Habsburgs Fjende, men Katolicismen var ham hellig; i at ville
sørge for dens Frihed fandt han Berettigelsen til at yde dens
Modstandere Støtte. Hvor vidt Gustav Adolfs Tolerance i Hjertet er
gaaet saa langt, at han har sympatiseret med en Tanke, der var
hans Trosfæller saa meget imod. eller han kun er gaaet ind paa den for
at opnaa Frankrigs Subsidier, faar staa hen. Men i alt Fald har
vi fra Bånvaldtraktaten Genoprettelsen af Tysklands Tilstand, som
den var 1618, med Tillæget om Katolikkernes Religionsfrihed, som
det ny Program for Gustav Adolf.
Trefjerdingaar senere, i Septbr. 1631, stod Slaget ved
Breiten-feld, afgørende som intet andet paa Gustav Adolfs Krigsbane,
betegnende den store Vending i Europas Skæbne. Det var
Protestantismens Hævn for Nederlagene paa det hvide Bjerg og ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
