Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Gustav Adolf i Tyskland
ende over for ham. Ved Nürnberg mødtes deres Hære i Septbr.
Kongens Stilling var omgivet af Fjenden; for første Gang under
Felttoget var Initiativet ikke længere hans. Netop fra disse Dage
er bevaret en Række Fredsbetingelser, som Oxenstierna har opsat
og efter al Rimelighed faaet sin Herres Samtykke til. Der tales i
dem ikke om det evangeliske Korpus, sikkert dog ikke fordi
Tanken derom var opgivet, men fordi det skulde være en indre Sag
for de evangeliske og derfor holdes uden for Forhandlingerne med
Kejseren. Derimod udkastes Planerne for Ordningen af hele
Tysklands Forhold. Restitutionsediktet af 1629 skulde ophæves, de
forjagne Fyrster genindsættes, Religionsfreden og den verdslige Fred
fornyes uden al Tvetydighed. Dog skulde Sætningen: cujus regio
ejus religio ikke længere gælde, Undersaatternes Tro skulde ikke
længere være afhængig af deres Fyrsters; den augsburgske Læres
Bekendere skulde have Religionsfrihed overalt i Riget. I de
kejserlige Arvelande skulde Tilstanden fra før 1618 genoprettes.
Sverige skulde have Pommern, og forskellige andre
Territorialforandringer foregaa i Riget. Disse Fredsbetingelser tyder paa, at
Gustav Adolf havde erkendt Stillingens Farer, og det bør fastholdes,
at han hellere vilde gaa til Indrømmelser for sit eget Vedkommende
end for de tyske evangeliske. Han havde givet Afkald paa Franken
og de katolske Lande, men forbeholdt sig Pommern; her havde
han valgt sig sin „ Satisfaktionden, som Oxenstierna senere delvis
hævdede og forøgede med Bremen og Verden, og som var i nøje
Sammenhæng med hele Vasaættens Østersøpolitik. Ret betegnende er
dog ogsaa et andet Punkt i Instruksen. Han vilde vinde
Wallenstein, som allerede tidligere havde staaet i en halv Forhandling
med ham; han skulde være Hertug af Franken, det Land, som
Sveiige besad med Erobrerens Ret.
Disse Betingelser blev Gustav Adolfs sidste Fredstilbud.
Wallenstein vilde ikke indlade sig paa Forhandlinger og vandt en Sejr
over sin Modstander. Kort efter stod Slaget ved Lützen.
Momenta temporum eksisterede ikke mere for Gustav Adolf.
Det 17. Aarhundrede kom til at være Vidne til endnu en
Landgang af en Fyrste i et fremmed Land, der fik en fuld saa
afgørende Betydning for Europas Skæbne som Gustav Adolfs. Det var
Vilhelm III af Oraniens i England i Novbr. 1688. Som Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
