Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guslav Adolf i Tyskland
151
Adolfs betød en Standsning af Habsburgs Overmagt, saaledes blev
Vilhelm IIl’s en Standsning af Ludvig XIV’s og Boubonernes Vælde.
Og heller ikke da savnedes religiøse Motiver. Den ivrige Kalvinist
hadede den Fyrste, der 3 Aar i Forvejen havde ophævet det
nan-tiske Edikt. En Sammenligning mellem de to Personligheder, der
vendte den historiske Gang, turde ikke ligge fjern.
Ogsaa om Vilhelm IIl’s Bevæggrunde har der længe været
Tvist; det tør vel dog nu siges at staa fast, at han har været
Sjælen i Europas Forbindelse med Ludvig XIV og klar over
Rækkevidden af den Kamp, han var med til at indlede, klarere
end maaske Gustav Adolf. Dog har han ikke vakt og kan ikke
vække den Sympati som denne. Det er ikke, fordi han savnede
en alvorlig Religiøsitet; ogsaa han følte sig kaldet af Gud, nok saa
meget som Gustav Adolf, streng Kalvinist som han var med Troen
paa Guds Forudbestemmelse. Ikke heller er det alene, fordi han
ikke var nogen fremragende Hærfører og derfor ikke kunde skabe
den Nimbus, som den store Sejr giver. Meget mere ligger det i
hele hans Personlighed, skabt af hans Natur og hans Udvikling.
Fortrykt havde hans Barndom og Ungdom været, Tilsidesættelsen
havde groet sig fast i ham, altid blev han den melankolske og
tavse Mand, der ikke gav sig hen, og hvis Heftighed ikke
mildnedes ved naturlig Ynde.
I Modsætning til ham staar Gustav Adolf som en af
Verdenshistoriens mest lysende og dragende Skikkelser, og Sympatien
hem-mes ikke ved hans Heftighed eller brændende Ærgerrighed.
Stærkest har maaske Samtiden følt sig betaget af det usædvanlige og
ny ved ham. Han repræsenterer Nordens Indtog i Verdenshistorien
for første Gang siden Normannernes Dage, han gjorde paa dom,
der saa’ ham eller hørte om ham, netop dette usædvanlige og ny
Indtryk af Norden, den imponerende, legemlige Skikkelse, kronet
med det guldgule Haar, Løven fra Norden, som han kaldtes. Han
betog Samtid som Eftertid ved Harmonien imellem Følelse og Pligt,
ved sin dybe Religiøsitets ideale Farve, ved Statsmandens Talent
og Energi, ved Hærførerens nyskabende Evner. Man fristes til at
sige, at var han født i Oldtiden, vilde Kunsten have overgivet os
hans Billed i en Idealskikkelse, og at hvis han havde hørt
Middelalderen til, Legenden vilde have bemægtiget sig ham. Inden for
sit eget Aarhundrede er han den mest betagende politiske
Personlighed. Han overstraaler Cromwell som Vaarens Friskhed
Vinterens Mørkladenhed, han kunde« elskes, som Wallenstein og Ri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
