Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: Hendrik i Bakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Hendrik i Bakken 162
De andre Karle befandt sig ikke vel. — For at kunne give
deres indestængte Munterhed Luft rejste de sig fra Bordet og
traskede ud ad Døren, — den ene bag den anden.
De slentrede hen over Gaardspladsen, medens de snakkede
ivrigt og lo saa stærkt, at man kunde se det paa Ryggen af dem.
Først henne ved Stalddøren skiltes de. Tøndetærskeren tog Vejen
ad Laden til for at gaa i Gang med sit Udlæg, men de to andre
tog Situationen med stor Ro.
Sæd og Skik fordrede, at Forkarlen var den, der først førte
sit Hestespand ud af Stalden, følgelig havde de intet andet at
gøre end se til at faa Tiden til at gaa paa mageligste Maade
indtil Anders kom, — hvad de haabede maatte vare noget. Med en
frisk Skraa og et Knippe Halm til Sæde skulde de vel holde
Humøret ved lige.
Anders havde rejst sig sammen med de andre Karle. Han var
bleven tilbage i Stuen og stod nu nede ved Indgangsdøren med en
Haand om hvert Hjørne af Bordpladen.
Men Svaret, han ventede paa, kom stadigt ikke.
Deroppe for Bordenden sad Husbonden og pilkede sine
Tænder med en tilsnittet Tændstik. Han var næsten at se paa som
en stor graa Kampesten og saa tavs som den.
Efter en Stunds Forløb rejste han sig og gik hen til
Chatolklappen, og her begyndte han paa en syndig Køromkring.
Alle, baade smaa og store Skuffer, blev trukket ud og
gennemrodede paa Kryds og tværs. Hans store, uformelige Hænder
for rundt saa uberegnelige som et Par løsslupne Lænkehunde. —
Saa snart den ene Skuffe var gennemrodet og smækket i, tog han
fat paa den næste.
Helt tillukket var der dog ingen af dem, der blev; thi der var
stadigt et eller andet Stykke af Indholdet, der ligesom fortrædiget
holdt en Sprække aaben, hvorigennem det kunde række Tunge ad
Fredsforstyrreren. Her var det et Silketørklæde, hist et Par
Muffediser, her en Ville Uldgarn, han havde filtret sammen, og hist
igen var det en Traadrulle eller et Par Strikkepinde.
Der var mange og højst forskellige Ting, der nu bag
Chatolklappen kunde sidde og kigge til hverandre fra Sprække til Sprække,
og bilage sig over den Klemme, hvori de var kommet.
„Er ’et dine Briller, du leder efter?" vovede Anders sig til at
spørge.
Heller ikke herpaa svarede Hendrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
