Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: Hendrik i Bakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hendrik i Bakken 167
,Ja, for hvis det er dem, saa ligger de i den øverste
Vindueskarm. •
Hendrik vendte sig og saa’ i den angivne Retning, og uden
Antydning af nogen Taknemlighed gik han hen og tog Brillerne
og satte dem saa ilfærdigt op at ride paa Ryggen af sin store
Næse. Derpaa greb han Gaarsdagens Avis, som laa henslængt
midt paa Bordet, og satte sig saa med et kluntet Bumb ned for
Bordenden igen.
Anders skævede uroligt og bønfaldende op til ham:
, Alon da nu — for Fa’en — ikke den Besked kunde plumpe
fra ham, inden han kommer rigtig i Sæde med den Avis?" tænkte
han, ,for det kender En jo nok, — det er jo noget, En har erfaret
saa tit, at falder han først i Ro med den, saa kan En s’gu lige saa
gerne forsøge at perse Honning af en Skruptudse som Svar af
goden Hendrik!"
Karlen knystede og kremtede og snød sin Næse saa det skrattede
efter for at henlede Opmærksomheden paa sig, men det havde
ingen Indflydelse. Omsider overvandt han sig da til at spørge
endnu en Gang:
„Ja, hvad var ’et saa, du vilde have vi skulde give os til at
bestille?" Han strammede sig op i Ryggen. — „Ja, for det flk En
jo endnu ingen Besked paa!" I den sidste Vending forsøgte han at
lufte sin indestængte Harme en Smule.
Denne Ulejlighed kunde han have sparet sig. Han opnaaede
intet som helst dermed.
Hendrik havde sat sig til Rette oppe for Bordenden og gav sig
til at udbrede sin Avis foran sig. Han gjorde det paa en egen
langsom og eftertrykkelig Maade som en Mand, der har Tid og
Vilje til at gøre sine Sager godt og grundigt. Under Bordet
spilede han Knæene vidt ud fra hinanden, og Albuerne lige saa
vidt over Bordet, stablede saa begge sine knyttede Hænder oven
paa hinanden omtrent midt paa Avisen, og oven paa dem igen
lagde han sit bebrillede graa Hoved til Hvile. Saa var han færdig
til at tage fat paa sit Dagblad.
Der stod saa Anders.
„Ja, nu kan En saa Fandentamig! spørge saa højt og saa tidt
og saa galt En vil, for nu véd En s’gu nok En faar ingen Besked.
— En har jo ikke for ingenting tjent Hr. Hendrik i en to-tre Aar."
Anders’ Sind var i stort Oprør. Der var Bølgegang og huj
Sø i hans Tanker, men videre kom Raseriet jo heller ikke.
li-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
