Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Videnskab og Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskab og Kunst
177
være fuldstændig eller nøjagtig; thi dette er ugørligt. Der vil altid
være Bøger, der er en Forfatter utilgængelige, Opfattelser, der er
ham ubekendte; der er et saadant Væld af nye Bøger og nye
Opfattelser i vore Dage, at ingen kan følge med. Den, der kun læser
andre Folks Bøger, kan have en større Viden om disse end den,
hvis Sind er fyldt af hans egne Bøgers Vorden. Derfor kan hin
med en ganske gold og ufrugtbar Viden rase mod virkelige eller
formentlige Fejl hos denne. Formentlige — thi ofte er det dog
kun forskelligt Syn, forskellig Mening, hvorom der kan tvistes. En
Forfatter af en Bog kan ikke altid have en sikker Dom over
ethvert Fænomen, der møder ham i hans Stof; han kan staa
vaklende mellem to Meninger, maa saa, da han ikke kan skyde
Fænomenet ud, tage den ene, fordi den tiltaler ham mest eller fordi
den passer bedst ind i hans Bogs Plan. Der findes f. Eks. en
Kvinde uden Arme i den græske Kunst. Jul. Lange mente at
kunne sætte hende i det femte Aarhundrede f. Kr.; en Afstøbning
af hende staar i Museet og Paaskriften lyder, at den maa
betragtes som eklektisk Kunst fra det første Aarhundrede. Hvilken
Tidsangivelse er nu den rette? Hvis Langes, da er Figuren af den
største Betydning i Kunstens Historie, hvis Museets, da er den
ganske betydningsløs. Jeg selv har aldrig opfattet den som
værende af stor Værdi; men Lange talte med helt forelskede Ord
om den. — Eller sæt, at jeg skal beskrive det sikstinske Kapel
og ønsker at kende dettes Maal. Bædeker angiver Længde 133
Bredde 45 Springer i Rafael og Michelangelo sætter Længde 160
Bredde 50Højde 60Hvis jeg nu ikke selv har Lejlighed til
at foretage Maalinger, hvad kan det saa nytte mig, at jeg i
Steinmans store Specialværk finder andre Maal. Alle synes altsaa at
maale forkert; muligvis vilde jeg gøre det samme.
Selvfølgelig er den, der skriver om Kunst, som om et hvilket
som helst andet Emne, forpligtet til at vide saa god Besked som
muligt; men kan han forpligtes til først da at skrive, naar han
er sikker paa, at der ikke findes nogen andens Mening, han ikke
kender tilfulde og har overvejet vel? Eller kan han f. Eks. være
forpligtet til at vente med at skrive om Kunst, til den jævnlige
Ombytning af sorte Læderstrimler med Guldbogstaver, som paa
Statens Malerisamling angiver Billedernes formentlige Ophavsmænd,
er ophørt? Eller er han forpligtet til stadig at vide, naar den af
Museets Embedsmænd, der besørger denne Navnebytning, har
forandret Mening?
Tilskaaret! 1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
