Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Videnskab og Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Videnskab og Kunst 178
Det, der kan forlanges af den, der skriver en Bog — ikke en
Specialartikel — om Kunst, en Mands, en Kunstarts, en Periodes
Udvikling, er, at han har et stort og af ham selv velsigtet Stof
til sin Raadighed, og at han selv kan bygge dette op med Kunst.
Viden, Indsigt, Kunst — af disse tre er Kunsten den største.
Kunsten bestaar i at samle, sønderdele, sondre, skille, tilføje og
sammensætte til et Billede. Om Billedet nu bliver rigtigt eller
falskt? I bedste Fald bliver det skævt. Den fintmærkende
fotografiske Plade ser ikke, derfor optager den Billedet, som
Virkeligheden har opstillet Tingene; Øjet ser og Hjernen optager, men
begge omformer, og ikke to Mennesker ser, optager og omformer
ens. Den menneskelige Aandsudvikling, Fremskridtet, bestaar deri,
at alle disse Omformninger, unøjagtige som de er, paavirker
hinanden og skaber ny unøjagtige Billeder. I visse Tilfælde afløses
disse unøjagtige Billeder af andre; i nogle Tilfælde varer de ned
gennem Tiderne, og denne Varighed beror ikke paa den eksakte
Videnskabelighed, men paa den Kunst, hvormed de er gjort.
Første Mosebog har to Skabelseshistorier; videnskabelig Værdi har
de nok ikke, men i Aartusinder har de næret Menneskenes
Fantasi, der har smeltet dem sammen til én, og de vil blive ved at
nære den endnu længe, til Trods for Darwin, paa Grund af den
vældige kunstneriske Fantasi, der har skabt dem. Og Darwins
eget Hovedværk — der er nok ikke mange Sider uden positive
Fejl. Det kunde slet ikke være anderledes, da han kun gjorde
Mindretallet af Enkeltiagttagelserne selv, og de, han selv gjorde
— ak! til videnskabelige Maalinger brugte han samme Maal og
Vægt, som brugtes i Husholdningen. Dog har hans unøjagtige
Videnskabelighed omformet al Videnskabelighed, al Tænkning, al
kunstnerisk Udformning. Hans Enkeltheder er forkerte, forældede,
ubrugelige nu, og hans Hypotese vil sikkert blive afløst af andre,
men hans Indskud i menneskelig Aandsudvikling er af de største
og uforgængeligste, ikke fordi han var unøjagtig, men fordi han
kunde se gennem Tingene, bagom dem, og se en Sammenhæng
mellem dem, som der maaske slet ikke er, men som han med en
uforlignelig Kunst forenede til et storladent Verdensbillede.
Thi Videnskaben er det uophørlig forgængelige, Kunsten er det,
der varer gennem Tiderne, altid trænger til Forklaring, aldrig
bliver forklaret.
Theodor Bierfreund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
