Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Fog: Johan Bojer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Bojer
181
stærkt tænkte Drama handler om en Kvinde, der kræver Bet og"Rum~til
at opleve sig selv. Wassermann’s Henate Fuchs og andre af det
moderne Tysklands Kvindeskikkelser har det samme Krav. Renate vandrer
ud paa Maa og Faa, drevet frem af en instinktmæssig Følelse, for at
finde sin Skæbne, og ser først Sammenhængen i sin Tilværelse i det
Ojeblik, hun staar ved Maalet. Theodora derimod har gennem
Overvejelser dannet sig en fast Idé om sit Livs Veje og Maal. Hun fordrer
Ret til at forme sin Fremtid i Overensstemmelse med denne Idé. Men
selve den Fordring, hun stiller til Tilværelsen, gemmer i sig et Problem
af indre Art. Vi ser hende baade i Kamp med Omgivelserne og med
sig selv.
Hun vil ikke være Hustru. Thi Ægteskabet vil udelukke enhver
Mulighed for at erhverve Fuldkommenhed i den Videnskab, der er
hendes Kald og Lyst. Men Kvinden i hende har stærke Længsler efter
at blive Moder. Derfor beder hun sin Barndomsven, den Mand,
hun sætter højest, og som elsker hende, om at blive Fader til hendes
Barn og derefter forsvinde af hendes Liv. Det sker, som hun vil. Det
er forvovent af den enkelte kun at ville tage Hensyn til sin egen
Overbevisning og hverken til Pers eller Povls Mening om godt og ondt. Der
er saa mange Magter uden for os, der hver for sig (ror at have
suveræne Krav paa at bestemme vor Livsførelse. Og disse Magter henter
altid de Vaaben, hvormed de vil myrde vor Stræben, fra vort eget
Følelsesliv. Se f. Eks. Theodoras Fader, der vil have hende til for
Navnets og Ærens Skyld at opgive det, hun anser for sin sandeste
Lykke. Han søger at bøje hende ved at true med Selvmord. Han vil
med andre Ord bruge hendes datterlige Kærlighed mod det værdifuldeste
i hende selv: hendes Mod til at leve efter sin Overbevisning. Theodora
fatter den ubevidste Baahed, saadanne Misbrug er Udtryk for. Hun
mod-staar sejrrigt Omverdenens Angreb.
Men hun formaar ikke at forsone Moderfølelsen og Dyrkelsen af sin
Videnskab — Hjertets og Hjernens Krav. Hver af disse fordrer hende
helt og holdent. Hun kan ikke yde Bet og Skel til begge Sider og
bukker under for Splittelsen i sit eget Indre.
Stykkets største Fare ligger i dette, at Theodora ikke under alle
Forhold bevarer vor fulde Forstaaelse. I visse gamle Heltesagn fordrer
den elskede af sin Tilbeder, at han skal drage \erden rundt og udføre
de vanvittigste Bedrifter, først da kan han opnaa hendes Gnnst. Men
hvad betyder denne Prøve mod det, Theodora fordrer af Jørgen Grundt,
Bejleren, om hvem hun ved, at han elsker hende saa højt, en Mand
blot formaar. Jørgen Grundt skal være hendes Barns Fader. Naar
dette Maa] er naaet, skal han for stedse og uigenkaldeligt forsvinde ud
af hendes og Barnets Tilværelse. Det er urimeligt, at en moden Kvinde,
der har maalt Dybden af sin Elskers Følelser, kan tro paa Muliglieden
af en saadan Besignation. I sit Forhold til Jørgen Grundt er Theodora
stunddom meget nær det forskruede. En anden Indvending er denne:
Igennem de tre første Akter viser de Scener, der stærkest griber
Tilskueren, Theodora i Kainp med Omverdenen, med Faderen, med Bejleren,
med Institutbestyrerinden. Kun den meget opmærksomme Tilskuer vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
