- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
229

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229 Bidrag til Monrads Biografi



sindet og at Udviklingen kunde foregaa ved Initiativ fra oven.
Men nu var det umuligt længere at hengive sig til denne Illusion,
den „kongelig-konstitutionelle" Bevægelse var endt, skulde Sagen
paa ny fremmes, maatte Bevægelsen gaa over til at blive
„folkelig-konstitutionel*, den maatte gaa fra neden af opad og, støttende
sig alene paa Folket, „erobre alles Sjæle, ogsaa Kongens*. Den
maatte altsaa føres ud over det højere Bourgeoisis snævre Kreds,
ned i Folkets brede Lag, og navnlig maatte Bondebefolkningens
Interesse vækkes. Den Tale, Lehmann d. 31te Januar 1841 holdt
i Nykøbing, fandt rundt om i Landet en Genlyd, der varslede godt,
men hans Virksomhed blev bråt afbrudt ved Aktion mod ham og
hans Domfældelse. For at den konstitutionelle Idé kunde vinde Indgang
hos de mindre oplyste Klasser, maatte desuden andre Strenge
anslaas og mere umiddelbart praktiske Resultater stilles i Udsigt, og
dette Arbejde fordrede Tid og andre Kræfter. Det var egentlig
først efter Stiftelsen af Bondevennernes Selskab i 1845 at man
naaede saa vidt. Men allerede forinden var der en Tanke, der
foruroligede selv de mest konservative Ministre og til sine Tider
Kongen selv, og som blev en stille, men mægtig Faktor i den
konstitutionelle Bevægelses Udvikling. Den fandt et Udtryk i de
viborgske Stænders Petition i 1840, der i sine Præmisser siger, at
„der i Folket bevæger sig en Trang til at se vore Forhold ordnede
saaledes, at Nationen under Tidens Omvekslinger kunde være
betrygget mod de Uheld, som en mindre begavet Fyrste og et
mindre heldigt Valg af de Mænd, hvormed han omgiver sig, maatte
kunne paaføre Landet.*

Imidlertid var der foregaaet en gennemgribende Forandring i
Monrads Livsvilkaar. Han var bleven gift d. 1ste Maj 1840, og
han, der saa længe havde savnet eget Hjem og egen Familie,
fandt, nu en hidtil ukendt Lykke i Samlivet med sin Hustru. Der
kom derved større Ro og Ligevægt ind i hans Sind. — Hans Hustru
havde som Medgift bragt ham en Ejendom i København, og da
han herved var bleven valgbar til Borger-Repræsentationen,
valgtes han til Repræsentant d. 17de Marts 1841. Denne nye
Stilling gav ham forøget Arbejde, da han, som altid med Iver tog fat
paa at sætte sig ind i den fremmede Virksomhed, og dette i
Forbindelse med hans Mistillid til, at der for Tiden var noget
synderligt at udrette i den københavnske Dagspresse, bestemte ham
til at udtræde af Fædrelandets Redaktion fra 1ste Juli 1841. —
Som Grund angav han, at „hans Deltagelse i et Dagblad ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free