Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Bidrag til Monrads Biografi
levnede ham tilstrækkelig Tid til fortsatte Studier og til litterære
Arbejder af større Omfang", og det viste sig snart, at dette ikke
var et tomt Paaskud; thi i Løbet af det næste Aar udkom 3 nye
Numre af „flyvende politiske Breve" af den største Betydning.
Først og fremmest diskuterede han Principperne for en
Forfatning og traadte deri i Modsætning til P. Tutein, der i første
Nummer af „Dansk Ugeskrift" havde beskæftiget sig med det
samme Spørgsmaal og havde erklæret sig for Bibeholdelse af den
stænderske Valglov og for Oprettelsen af et Førstekammer. Af
denne grundige Undersøgelse skal vi kun fremhæve to
Hovedpunkter.
M. vil ikke søge at finde en Valglov, der bringer de
forskellige Interesser til at balancere, men en Valglov, hvorved Folkets
politiske Magt overdrages Folkets Kerne — og der bør ikke være flere,
forskellige Interesser repræsenterende Valgklasser, men kun én, der
repræsenterer de oplyste og selvstændige Borgere. — At man bør søge at
udfinde denne Klasse ved saadanne ydre Kriterier som direkte Skatter
eller Husleje o. desl., omendskønt de maaske ikke ganske burde
udelukke andre, det trænger næppe til nogen Udvikling for de
konstitutionelsindede. Men i saa Henseende maa Valgloven undgaa en dobbelt
Yderlighed. Hæver man Skattebeløbet for højt, forbeholder man enkelte
Rigmænd den Magt, der burde tilfalde Landets oplyste Borgere. Sænker
man derimod Skattebeløbet for dybt, saa kan man let synke ned til den
raa, uoplyste Masse, hvis Liv udelukkende er ofret en Kamp for Livets
første Fornødenheder og hvis Aand ei faar Hvile til at beskæftige sig
med Fædrelandets Anliggender. Selv om ikke derved Rigmændenes
Indflydelse forvandledes fra en umiddelbar som Vælgere til en middelbar
paa Vælgerne, selv om man ikke aabnede altfor stort Spillerum for dem,
der forstaar at gribe Strengene i det menneskelige Bryst, saa vilde dog
Vælgernes aandelige Kulturtrin, til liden Baade for Fædrelandets Vel og
sikre fremadskridende Udvikling, afspejle sig i de valgte."
I Spørgsmaalet om der bør være ét eller to Kamre foretrækker
M. Etkammersystemet af den Grund, at naar det konservatoriske
og det reformatoriske Element hvert henvises til sit eget Kammer,
føres begge let til ensidig Overdrivelse, og der opstaar en farlig
Modsætning mellem dem — det er derfor sikrere at begge de to
Faktorer er til Stede i samme Kammer, og dette kan ske „enten
derved, at Kamret konstitueres ved den rene Bevægelse, men
saaledes at sammes bevægende Kraft reguleres ved Indlæggelsen af
en Regulator i selve Kamret, eller at det konstitueres ikke af den
rene men af den regulerede Bevægelse." M. anbefaler, at begge
Midler anvendes. Som Regulator, der kunde indlægges i selve
Kamret, foreslaar han, i det mindste som Overgang, at der tillæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
