Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231 Bidrag til Monrads Biografi
ges Kronen Ret til at udnævne et vist Antal Medlemmer, og ved
at indføre indirekte Valg organiseres Enekamret ikke af den rene,
men af den regulerede Bevægelse. — Subsidiært udtaler han sig
om Førstekamret, dersom man bestemmer sig for
Tokammersystemet. I saa Fald maa det andet Kammer udgaa af direkte Valg,
da der ellers vilde fremkomme en altfor liden Bevægelighed.
Førstekamrets Formaal er at regulere Bevægelsen, at være det
faste og modererende Element, og at holde igen, hvad enten
Folkemeningen og det af denne direkte udgaaede Andetkammer er for
stærkt fremadskridende eller for stærkt tilbageskridende. Ingen
særegen Interesse bør fortrinlig repræsenteres deri og der bør heller
ikke tillægges nogen Stand eller Stilling Sæde eller Valgret dertil.
Medlemmerne vælges af Kronen indenfor visse Kategorier og er
livsvarige.
Hvad der gør Aarene 1840—48 saa interessante i vor indre
Historie er, at det i alle Retninger gærede i Sindene, Samfundet
var paa én Gang vaagnet af den langvarige Dvale, og det nye
Liv kunde ikke finde tilstrækkeligt Rum i de gamle Rammer, saa
at det truede med at sprænge dem. Som det var med de
politiske Forhold, saaledes gik det ogsaa med de kirkelige, den gamle
Statskirke ligesom Kongeloven passede ikke længere. Det var
færre Mennesker, der trykkedes af de kirkelige Baand, men disse
føltes saa meget tungere, fordi de ramte disse Menneskers
Samvittighed. Monrads stærke religiøse Følelse fulgte denne Bevægelse
lige saa opmærksomt som han deltog i den politiske, og i 2
grundige Afhandlinger tog han Ordet for Samvittighedsfrihed i og uden
for Statskirken. Den første af disse Artikler var et Indlæg imod
Forordning af 13de Januar 1741, der forbød andre gudelige
Forsamlinger end saadanne, der afholdtes af eller i alt Fald
kontroleredes af Præsten. Denne Forordning havde Kancelliet bragt til
Anvendelse mod de .hellige" eller „opvakte", der i en vis Forbindelse
med Haugianismen i Norge havde udbredt sig i Fyen og
Vest-Sjælland. Som Følge af de Forestillinger, Prins Kristian i sin
Egenskab af Guvernør paa Fyen havde gjort, var man vel i nogen
Tid slaaet ind paa en lemfældigere Vej, men den
Grundtvig-Lindbergske Bevægelse havde atter vakt Kancelliets Mistænksomhed, indtil
Kristian d. 8des forstandige Tolerance bevirkede, at man i Praksis
afholdt sigfra at aktionere for Deltagelse i gudelige Forsamlinger. Formelt
bestod Forbudet imidlertid endnu, og det var for at forebygge, at
det under forandrede Omstændigheder atter kunde træde i Virk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
