Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233 Bidrag til Monrads Biografi
om et Folks religiøse og hele aandelige Tilstand og navnlig ikke at
miskende det, der paa en for os skjult og dunkel Maade forplanter sig fort
hos Menigmand. Saadanne Meninger har nemlig sædvanligvis formedelst
deres Modsætning til den til en vis Tid almindelige Dannelse en
betydelig Tilsætning af Sværmeri; stødte bort fra alle Sider, søger de, der hylder
dem, ofte Erstatning for deres Miskendelse i religiøst Hovmod, der atter
fortørner de anderledes tænkende. Det er Regeringens Pligt paa den ene
Side at lade Videnskabens friske Aande lufte gennem Kirken, paa den
anden Side at lade Folkets religiøse Overbevisning komme til sin fulde
Ret. og ved Overensstemmelse mellem disse to Momenter at fremme den
religiøse og aandelige Udvikling."
I Anledning af Baptistsagen, da baptistiske Forældre ved Foged
og Politi blev tvungne til at lade deres Børn døbe i
Overensstemmelse med Statskirkens Bestemmelser, gjorde Monrad den
bestaaende religiøse Lovgivning til Genstand for Undersøgelse, og ser
man nu tilbage paa den daværende Tilstand, maa man forbavses
over den utaalelige Tvang og Intolerance, af hvilken den var præget
Vel var der intet til Hinder for, at fremmede Religionsbekendere,
med Undtagelse af katolske gejstlige Personer, kunde opholde sig
i Landet og det formentes dem heller ikke inden lukkede Døre at
dyrke Gud paa deres Maade, men friere Religionsøvelse tilstodes
kun reformerte og Jøder og det endda med væsentlige
Indskrænkninger. Til blandet Ægteskab mellem Medlemmer af Statskirken og
et andet kirkeligt Samfund fordredes kgl. Bevilling, og Børnene skulde
som Regel opdrages i den lutherske Religion. — Paa den anden
Side var det forment Medlemmer af Statskirken at udtræde af denne,
og fremmede Trossamfund turde ikke modtage dem, ligesom ogsaa
ethvert Barn af Forældre, der hørte til Statskirken, skulde optages
i denne. Statskirken var saaledes „et i sig afsluttet Hele, hvortil
der var mange Indgange, men hvorfra der ikke var nogen
lovhjemlet Udgang uden gennem Dødens Port". — Monrad vilde vel
opretholde en Stats- eller, om man vil, en Folkekirke, men med
fiild Frihed for Individerne til at udtræde og for andre
Religionssamfund til at organisere sig. Kancelliet var ikke villigt til at
dølge saa liberale Principper og vedligeholdt Daabstvangen for
Baptistbørn i Plakat 27. Decbr. 1842, men hele denne Udvikling af
M. kan betragtes som en udførlig Motivering af Grundlovens senere
Bestemmelser om Religionsfrihed.
Med sin sædvanlige Utrættelighed førte Monrad derefter sine
politiske Studier ind paa et Gebet, der hidtil havde ligget ham
fjernere, det finansielle, og efter at have gjort det fuldkomment af
TiUkoaren 1904 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
